Midt i maj fik jeg et brev fra en god ven i Lemvig, som har to herlige knægte Simon og Sebastian. De havde været på fisketur i påskedagene med faderen og reserveonklen Mads fra København. Valget var faldet på strækningen under skrænterne mellem Remmer Strand og Nørre Nissum øst for Lemvig.

Mogens fortalte: Der var en del fiskere på strækningen den dag, så til trods for drengenes højlydte protester, måtte vi gå et godt stykke langs stranden, før vi havde stranden for os selv.

Kystfiskeri på denne strækning var egentlig ikke egnet for mindre børn, da der var alt for mange sten, som blinkene absolut ville have fat i. Helt som forventet brugte jeg den første halve time med hive knægtenes bundbid fri, og nåede indimellem kun lige at få rigget mit eget grej til.

Bedst som jeg var klar til at begynde fiskeriet, råbte Sebastian for tiende gang. Far - Nu hænger den fast igen!” Mens jeg stod og makkede med at få knægtens 30 kroners blink fri, bad knægten nok så frækt om at prøve fars stang. Det var han naturligvis alt for lille til. men i bar afmagt fik han alligevel lov. Dælme´ om ikke blinket susede 40 meter ud, hvorefter knægten spinnede ind i samme tempo som en middelstor motorbåd, mens han hånligt skulede til farmand.

Nå - må jeg prøve igen?” Spurgte knægten frækt. ”For himlens skyld. Ja. Så ken jeg vel selv få lov til at fiske lidt“ Knapt havde jeg talt færdig, inden blinket igen tog vandet 40 meter ude”. Ud af øjenkrogen så jeg vandet skumme. Knægten har nok ramt en dykand, tænkte Mogens, for hornfiskene var jo ikke kommet til de danske farvande endnu.

Selvfølgeligt var der ikke tale fjerkræ eller grønne ben, men om løse blanke skæl. Farmand måtte selv overtage sagen i kampens hede, mens onkel med støvlerne nede om anklerne kom galoperende med sand og muslinger om ørerne. Selve seancen omkring landingen var efter ungernes mening lige til hjemmevideo. Efter alt for kort tid lå en havørred gispende i strandbreddens sand. Ren påskelykke sluttede Mogens.

Selv har jeg ingen børn, men et par efternølere har derfor måttet holde for. Specielt min lillebror Brian, der er 20 år yngre end jeg, viste stor interesse for fiskeriet. Men også min lillesøster Anita deltog med stor iver i fiskeriet, indtil hun blev 13 - 14 år.  Men når vi samlede hele familien til en fisketur, var hun en sikker deltager. Det hele startede da Brian var fem år gammel og vi begyndte fiskeriet i en mergelgrav i en nabolandsby, hvor en bæk med ørreder løb igennem og gav et meget godt fiskeri. Da han blev lidt ældre flyttede vi fiskeriet til Vegen Å og Vorgod Å. Begge steder havde vi herlige oplevelser, som gav grobund for et venskab, som rakte langt ud over familiebåndet. Et kammeratskab omkring fiskeriet der gav sig udslag i, at vi i 1996 begyndte at tage på en stor tur sammen hver sommer, såfremt det var muligt.

Det kan godt være, at der var nogle gange, hvor jeg bandede knægten langt væk. Men i dag kan jeg tage mig selv i at læne mig tilbage på bredden, mens jeg nyder knægtens arbejde med fluestangen i elven.

Et andet godt eksempel er min fiskekammerat Jesper, der netop i denne tid er på laksefiskeri i Norge sammen med sin far, der forlængst har rundet de firs år. Lige nu går Brian og jeg og glæder os til at Anitas tre knægte mellem syv og to år er gamle nok til at komme med ud med fiskestangen. Ydermere har jeg et pat nevøer oppe på Christiansbjerg i Århus Nord, som lige er fyldt fire år, så der er gode oplevelser i vente.

Netop her i feriesæsonen er der gode muligheder for at tage børnene med på fisketuren. Områdets havne byder på et godt fiskeri, ligesom der fra en stor del af kysterne er gode muligheder for en fladfisk. Desuden er der mange gode put & take søer der tilbyder familiekort, så det ikke er så dyrt at tage ud at fiske en i stedet for at tage i en forlystelsespark