Fra det øjeblik sæsonen var slut ude ved åerne rettedes hele opmærksomheden i foreningerne sig mod arbejdet med at sikre sig fisk til avlen af fremtidige generationer. Derfor tog jeg på en rundtur til de forskellige østjyske åløb for at følge elfiskeriet her i efteråret.

Allerede i den første weekend efter fredningen gik medlemmerne i Lyngbygårds Å Sammenslutningen i gang med elfiskeriet i Lyngbygårds Å og i Århus Å-systemet. Her blev der fanget godt med store flotte fisk. Især Lyngbygårds Å overraskede meget med mange fisk over 70 centimeter. Så der er ingen tvivl om at efterårets elfiskeri gjorde mange opmærksom på, at Århus Å-systemet er et meget undervurderet som havørredvand. I alt 25 havørreder over 70 centimeter blev det til i løbet af elfiskeriet i de første weekend, og den største fisk var en hun på hele 87 centimeter. I alt blev der fanget 59 fisk til klækkeriet i de tre første dage af elfiskeriet i systemet.

Lørdag den 25. oktober gik turen til Alling Å på strækningen nedstrøms Mygind Skov, hvor medlemmer af Randers Sportsfiskerforening og foreningen fra Allingåbro stod for elfiskeriet. Her var der store problemer med at finde hanner nok til avlen.

Fiskerimyndighederne forlanger, der skal fanges mindst 25 hunfisk og 25 hanfisk for at sikre, at der er en god genetisk spredning, for at avlen er forsvarlig. Lørdagens elfiskeri gav 55 hunfisk og kun 4 hanfisk.

Dagen efter, søndag den 26. november, tog jeg til Hadsten om formiddagen for at følge elfiskeriet i Lilleåparken inde i Hadsten by. Her var dagens bedste nyhed, at der blev fanget en helt øverst oppe på stykket. Dette var et tydeligt bevis på at det nyåbnede stryg ved Løjstrup Dambrug fungerede helt efter hensigten. Idet der, ifølge formanden for Hadsten Lystfiskeriforening Hans Georg Hansen, aldrig tidligere var blevet fanget helt opstrøms Løjstrup. En anden ting, der glædede deltagerne, var at der blev fanget mange halvårsfisk. Hvilket tyder på at gydebankerne på strækningen stadigvæk producerede yngel på trods af den meget kraftige materialevandring i Lilleåen på denne strækning, som var årsag til at mange gydebanker sandede til, så havørredyngelen ikke kunne klækkes.

Her var det igen et problem at fange hanner nok. Så man valgte at tage en ekstra tørn i Lilleåen på strækningen nedstrøms Løjstrup Dambrug den efterfølgende lørdag. Desværre gav denne ekstra indsats langtfra det ønskede resultat.

Fiskene skulle også stryges for sæd og rogn lørdag den 2. december Gudenåens Ørredfond havde lånt en dam hos dambruger Kai Larsen på Løjstrup Dambrug, hvor de fangne fisk fra søndagens elfiskeri blev opbevaret. Desværre var rigtigt mange af fiskene allerede hårdt angrebne af svamp efter kun én uges ophold i dammen. Men det var dog et endnu større problem, at mange af fiskene slet ikke var modne til strygning endnu. Så de måtte tilbage til dammen for at blive strøget på et senere tidspunkt.

De fisk der var fanget ved vodtrækning længere oppe i Gudenåen ved Bjerringbro var kørt direkte til Gudenåens Ørredfonds klækkeri på Skibelund Dambrug for at de ikke skulle blive blandet med stammen fra Lilleåen.

Senere samme lørdag tog jeg turen til Kolindsundkanalerne for overvære elfiskeriet her. Folkene var startet tidligt om morgenen ved Vedø, hvor Nimtofte bækken har sit udløb i kanalerne. Jeg stødte til holdet på broen ved Sivested Odde og fulgte arbejdet med elfiskeriet over et par kilometer nedstrøms.

Igen måtte jeg forbavses over, at dette stillestående vand kunne rumme så mange store fisk. Hvert eneste sted, hvor grene hang ud over vandet, eller der var samlet en større klat af andemad og grøde, kogte vandet, når elektroderne blev sat i vandet. Mange gange, på den korte tid jeg fulgte elfiskeriet, nåede fiskene ud over de 70 centimeter, når de blev lagt op på målebåndet.

Her var det igen et stort problem, at kun et fåtal af fiskene var klar til strygning. Folkene mente da også, at de var nødt til at elfiske et par gange mere, inden de havde det nødvendige antal liter befrugtede rogn, som de skulle bruge.

I en tid hvor mange foreninger klager over, at det kniber med at få folk til at gøre en frivillig indsats, så var det glædeligt at se den opbakning, der var ved elfiskeriet rundt omkring på de forskellige lokaliteter. Desværre så jeg også folk deltage i elfiskeriet uden at bære redningsvest, når de sad – eller endnu værre stod op - i bådene. I Hadsten så jeg elektrodeføreren arbejdede uden at have isolerende handsker på.

Uanset hvor vigtigt et arbejde elfiskeriet er for fremtidige generationer af fisk i vore vandløb, så er det ikke så vigtigt, at man kan tilsidesætte sikkerheden under arbejdet. For strøm og vand er en yderst farlig cocktail, hvis man ikke iagttager den største forsigtighed.

Århus Stiftstidende & Randers Amtsavis