Efter at have efterstræbt blanke fisk først i Sverige, så i Irland og derefter Sverige igen, fik jeg i forrige uge tid til at slå et smut forbi Århus Havn. Jeg havde knapt parkeret bilen og indledt en snak med en af lystfiskere på benzinhavnens ydermole, før han fortalte mig at en anden af lystfiskerne lige havde fanget en flot stor havørred.

Den glade fanger var Hung Vanphan fra Hasle ved Århus. Han havde fisket det meste af formiddagen, da han fangede fisken omkring middagstid. Hung havde tidligere fanget pæne havørreder på 2 til 3 kilo på benzinmolen, men dette var hans flotteste fisk til dato. Han havde startet dagen med at fange sild til agn, og han var meget tilfreds med, at de sild som besøgte havnen, var mindre end dem som opholdt sig i havnen gennem vinteren. De var for store til at bruge som agn til havørrederne efter hans mening. Hung brugte metoden med at sætte en krog fast i sildens underkæbe og ellers lade den svømme frit omkring.

Ömer fra Viby stod lidt længere henne på molen, og Hung fortalte, at han for fjorten dages tid siden havde hjulpet Ömer med at lande en havørred, der var lige så flot som hans egen. Jeg gik  derfor hen til Ömer, som fortalte at hans havørred havde vejet 6,7 kilo. Han havde brugt en levende tobis som agn, den dag han fangede sin flotte havørred. Tobisen var anbragt på en trekrog halvanden meter under et flåd, og ellers havde den svømmet rundt på må og få ud for benzinhavnens ydermole, indtil den store havørred havde hugget.

Både Ömer og Hung startede fiskedagen med at fange tobis eller sild til agnfisk på almindelige silderig, og når de så havde tilstrækkeligt med agnfisk, monterede de et par stænger og begyndte fiskeriet efter de svigefulde havørreder. Begge indrømmede, at der kunne være meget langt i mellem huggene. Ömer havde således ikke fanget ørreder i næsten to måneder, før han fik sin flotte fisk.

Lørdagen den 6. maj besøgte en god ven benzinhavnen. Han fortalte, at en lystfisker han havde snakket lidt med viste ham en havørred, hvor vægten lå mellem 7,5 og 8 kilo. Altså tre meget flotte havørreder på under tre uger.

Mens jeg skrev disse linier, kunne jeg ikke lade være med at grine lidt af mig selv. Inden for den sidste måned havde jeg rejst flere tusind kilometer i to forskellige lande og forsøgt at fange en blankfisk i fremragende fiskevande uden held. Og så var der fanget så flotte fisk mindre end én kilometer fra mit stuevindue i Nørregade. Nå - man siger jo at græsset altid er grønnere på den anden side. Eller er det?