Selv om sæsonen mange steder allerede starter den 16. januar, og der igen er sæsonstart i mange af åerne i vestjylland i april. Så er det stadig den 1. marts, der står som den rigtige åbning på den nye ørred og laksesæson. Specielt for en gammel vestjyde, der er vant til at tilbringe dagen ved Karup Å. Men fordi man nu har fået den gave at være født et ordentligt sted på den jyske halvø, behøver det nødvendigvis ikke at betyde, at man mangler realitetssans.
Så med den megen regn i dagene op til 1. marts var jeg klar over, at der ikke ville være meget at gøre langs bredderne af Karup Å. Jeg havde fri det meste af dagen, og der skulle altså fiskes. Jeg havde hørt om virkeligt gode fangster i forbindelse med sæsonstarten i Villestrup sidste år, hvor en enkelt lystfisker havde fanget 70 havørreder på åbningsdagen. Desuden var der i november lavet et omløb ved Ouegårds Mølle, som jeg endnu ikke havde set endnu, så efter en smule eftertanke blev det der, jeg ville forsøge mig.
Da jeg ankom var vejret det bedst tænkelige. De gamle høje træer ved Ouegårds Mølle gav læ for en vind, der lige kunne få det til at suse i de bare trækroner. Solen skinnede fra en klar himmel og iført et par neoprenwaders sneg temperaturen sig hurtigt op på grader, der gav mindelser om de snart forestående forårsdage. Fugle rundt omkring i træerne og rørskoven langs åen gav en forsmag på kommende forårskoncerter, der var langt senere datoer værdige. I en af de gamle bygninger købte jeg et fiskekort til kun 30,- kroner, og fik en hyggelig sludder med Ragna Neergaard Pedersen, som gjorde opmærksom på, at det var umuligt at købe fiskekort før klokken 8.00 om morgenen. Hun havde efter egen mening nået en alder, hvor hun burde kunne få lov at starte lidt senere på dagen end i arbejdslivet.
Mens jeg riggede grejet til, kom en lystfisker op til parkeringspladsen slæbende på en velformet regnbue på 3 kilo rent. Fisken havde hugget på en reje fisket dybt nedstrøms det gamle stemmeværk ved møllen. Det viste sig, at min nye fiskeven, Niels Kongerslev, havde taget vejen hele vejen fra Holstebro. Meningen var, at han ville have fisket i Karup Å, men da han så oversvømmelserne i engene ved Hagebro Kro, trådte han efter en meget kort overvejelse sømmet i bund og forsatte til Villestrup Å.
Omkring stemmeværket havde Nordjyllands Amt som nævnt tidligere i det sene efterår etableret et stryg, som fører en del af åens vand uden om spærringen. Den nye faunapassage virker tilsyneladende helt efter hensigten. Der blev nemlig i løbet af den korte tid jeg besøgte åen fanget gode fisk både op- og nedstrøms det nye stryg. En lystfisker fra Randers havde fanget en regnbueørred på 2,5 kilo og hans fiskekammerat viste mig en særdeles flot steelhead på 1,5 kilo, der kun lige havde en antydning af rødt på gællelågene. Selv fik jeg en stor regnbuehan, der var så langt fremme mod gydningen at mælken løb fra ham. Så han blev hurtigt genudsat, og jeg blev senere belønnet med en flot lille fed havørred lige over målet.
Der blev fanget en del havørreder under målet, men også flere som holdt mindstemålet. Det var et klart kendetegn for de små havørreder, at de var i en forrygende god stand set i forhold tidspunktet på året. Et tegn der kunne indikere, at livet i Mariager Fjord måske er på vej til at vende tilbage til et rimeligt niveau igen.
Derfor var det også en klar nedtur at se tilstanden i Lilleåen på den nederste strækning fra Løjstrup Dambrug og ned til udløbet i Gudenåen. Lige nedstrøms den nye jernbanebro var åløbet delt i en lejret og gråbrun stribe, der langsomt blandedes med Gudenåens klart renere vand. Det var klart for enhver at Lilleåen med den megen nedbør for tiden betaler en meget høj for de omkringliggende landbrugs intensive dyrkning meget tæt på åens bredder. Selv en ambulancefarvet wobler blev usynlig, når den kom længere end 10 centimeter under vandoverfladen.
Ingen af de lystfiskere, jeg talte med i løbet af dagen og senere, havde fanget noget, der var værd at berette om, og oplevelsen ved at gå langs åens bredder var absolut heller ikke nogen nydelse.