Majfluer i juni. - 11. juni 2000
         

 

Allerede to dage efter at fredningen på stallingerne ophørte den 16. maj, så jeg de første majfluer under fiskeri i Gudenåen ved Voervadsbro. Den gang tænkte jeg, at de var godt nok tidligt ude i år. Men det var med majfluerne som med så meget andet i dette lidt mærkelige forår, at de også kom frem tidligere end i mere normale år.

Mange af læserne har tilsyneladende haft de samme erfaringer, for jeg fik en del henvendelser i sidste uge om, at der nu var godt med majfluer på forskellige steder rundt om i åerne. En læser, som ringede i midt i sidste uge, var særligt oprørt. Han fortalte, at han og fiskekammerat havde været i Kongeåen og fiske med flue for første gang. De var mødt op med pænt arsenal af fluer, men det var først langt ud på aftenen, at ørrederne og stallingerne begyndte at tage andre insekter end majfluer, selvom der var mere end rigeligt med andre klækkende insekter på vandet. Og selvfølgeligt havde de intet i æskerne, der var lige så store som disse overdimensionerede døgnfluer. De var begge højlydt forundrede over at fiskene overhovedet ikke lod sig lokke af andet end de store bæster, som han udtrykte sig.

Og store - det var majfluerne. Det var ikke for ingenting, at de gamle engelske lystfiskere ud over ordet Mayflies også benyttede tilnavnet Drakes ( drager ) om majfluer på grund af den store størrelse. De gamle klassiske majfluemønstre fik derfor navne som Yellow Drake, Brown Drake og Grey Drake og var bundet med meget store voldsomme fan-wings.

Så da en god fiskekammerat, Per Møldrup fra Ry, ringede og inviterede mig på fiskeri på det øverste af Gudenåen Grundlovsdag, slog jeg straks til. Specielt fordi han fortalte, at han havde fisket på samme strækning fredag aften og havde fået tre fisk mellem 35 og 45 centimeter, og så havde knækket forfanget på en stalling, som han forsigtigt anslog til at være mellem 50 og 55 centimeter.

Desværre fik vi ingen fisk, selv om vi fiskede meget ihærdigt og spejdede ud over åen for at få øje på ringende fisk. Meget få fisk viste sig i overfladen, selvom der efterhånden blev en ganske god klækning sidst på eftermiddagen. En fluefisker vi snakkede på bredden, fortalte, ligesom den uheldige læser der havde besøgt Kongeåen, at fiskene bare tog de store fluer, som han ingen ordentlig efterligning var i besiddelse af. Så han gik bare en tur med stangen langs med åen i det gode vejr, medens han holdt skarpt øje med, hvor på strækningen de store fisk viste sig.

Per fiskede ellers meget sammenbidt på stedet, hvor han havde mistet sin store fisk, og han fortalte videre, at han bare havde ladet tørfluen drive nedstrøms hen over standpladsen, da drømmefisken havde hugget. Til turen havde Per bundet en del majfluer, hvor der i mønstret indgik en bagkrop af kunststof og vinger af Cul de Canard, der gjorde, at fluen flød utroligt godt, selv om den indimellem blev trukket ned under vandet.

Majfluesæsonen er formodentligt ved at ebbe ud når dette læses. Men  optræder gennem det meste af sommeren klækninger af majfluer. Så det er altid klogt at have et par gode majfluemønstre i æsken. Selv har jeg oplevet en god klækning, så sent som hen i august. I alle tilfælde er det helt sikkert at de store fisk går grassat når der majfluer der på åernes overflade.

De åer der har den bedste majflueklækning, er traditionelt de sønderjyske åer Gram Å, Kongeåen, Nørre Å og Gelsåens øverste del. Desuden er Simested Å og Ry Å’ens øverste del også kendt for gode klækninger. Her i det østjyske område kan du træffe meget store klækninger overalt fra Tørring og til Mossø og selv i Lyngbygårds Å på strækningen nedenfor Labing Vandmølle kan du møde gode klækninger på denne tid af året.

Fluen som Per binder til sit fiskeri i Gudenåen har han lært på et af Danmarks Sportsfiskerforbunds fluebindingskurser:

Mayfly Dun

Krog - Mustad 44840 str. 10

tråd - tan

hale - 3 - 4 brune microfibre

krop - cremefarvet eller lysgul skum

vinge - grå CdC-fjer og lys organza

hackle - lysbrun han bundet som faldskærm

thorax og stabilisator - brun skum.

Skummet til bagkroppen tilspidses med en saks, derefter stikkes en tynd synål igennem bagkroppen, så du trække microfibrene til halen på plads inden nedbindingen på krogen.