For to uger siden skrev jeg her på siden om de effektive chartreusefarvede jighaler, når det gjaldt fiskeriet efter aborrer på havnen i Randers. Knapt var tryksværten så tør, at avisen kunne bruges til at pakke eventuelle fangne aborrer ind i, før de lunefulde aborrer skiftede sindelag og fandt et andet kunstagn, som tilsyneladende smagte dem bedre.

Allerede søndagen efter forsøgte nogle venner og jeg at fange et måltid aborrer på havnen ved hjælp af de lokkende jighaler. Men den dag var der meget langt mellem huggene. Så én af vennerne skiftede ret hurtigt agn og begyndte i stedet for at fiske med forskellige fluer i forsøget på at lokke aborrerne til hug.

Til sidst endte fiskevennen med at bruge meget levende fluer i lilla nuancer, fisket på nøjagtig samme måde som jighalerne. I løbet af eftermiddagens fiskeri nåede han vel op på at have fanget omkring de halvtreds aborrer, som dog alle blev sat tilbage, da størrelsen lod en del tilbage at ønske.

Torsdag aften i sidste uge afholdt fiskevennerne og jeg vor månedlige fluebindingsaften. Her fremturede vor heldige ven fra om søndagen selvfølgeligt med sine evner som aborrefanger. Men han lod dog allernådigst os andre bruge lidt af de magiske materialer hans fluer var lavet af. Kun et par af vennerne nedlod sig til at bruge materialet, og selv forsatte jeg stædigt med at binde fluer i orange nuancer til forårets fiskeri på kysten.

Søndag lod jeg mig igen lokke på aborrefiskeri på havnen i Randers sammen med min fiskeven. Men hvis jeg blev ydmyget i min tiltro til de grønne jighaler på vores sidste tur, så blev denne søndag den rene tortur. Fiskeriet var knapt begyndt inden kammeraten begyndte at hale aborrer i land. Gudskelov var langt de fleste små, nogle var endog meget små. Men han forsatte ufortrødent og som eftermiddagen skred frem blev posen med pæne portionsaborrer bare større og større. I løbet af dagen fangede han op mod et hundrede aborrer og posen indeholdt rigeligt med aborrer til de to personer i husholdningen, medens jeg selv knapt havde fiskelugt på hænderne.

Fluerne vennen benyttede var lavet af Lite Brite i farverne Pearl Blue -n- Purple og Purple Haze, som viste sig at have en fantastisk gang vandet.

Lilla aborreflue 1:

Krog – størrelse 6 rustfri krog med et bredt gab.

Throthackle - Pearl Blue -n- Purple Lite Brite.

Vinge – 5 til 7 cm Pearl Blue -n- Purple Lite Brite.

Øjne – Orange plastøjne

Lilla aborreflue 2:

Krog – størrelse 6 rustfri krog med et bredt gab.

Throthackle – Purple Haze Lite Brite.

Vinge – 5 til 7 cm Purple Haze Lite Brite.

Fronthackle – Kort rødt hønehackle tørnet over vingeroden.

Nu var jeg ikke den eneste der ikke fik aborre på bordet den aften. Selv lystfiskere der fiskede med levende millinger havde meget langt mellem huggene ligesom regnorm kun gav sporadiske hug. Men det var jo en ringe trøst, når jeg på hjemvejen skulle høre kammeraten udbrede sig om, hvor let aborrefiskeri egentligt var, når man bare ikke gik for meget op i, hvad der stod i avisen.

Århus Stiftstidende & Randers Amtsavis