Kæmpeørred på Djurslandskysten. - 14. marts 2002 | |||
|
Lørdag den 16. februar fik Jørgen Nielsen fra Langå måske sit livs fangst. Han var taget til den åbne kyst syd for Grenå og brugte et Filur-blink for at lokke havørrederne til hug. Det viste sig at være et godt valg for pludselig fik han et kolossalt hug. Vel hjemme i køkkenet kravlede vægten helt op på 9,3 kilo og målebåndet viste 89 centimeter. I det hele taget har vinteren været præget af mange flotte fisk fra de åbne kyster. Der har været rapporter om gode fisk fra så forskellige steder som Lushage, Esby, Hassenør Hage, Havknuden, Glatved og Rugårde. Derimod de indre farvande i Århus Bugt og vigene slet ikke har levet op til tidligere års storfangster i løbet af vinteren. Det er tilsyneladende også først nu at Randers Fjord begynder at aflevere pæne fisk, mens Mariager Fjord har tegnet sig for gode fisk gennem det meste af senvinteren Århus Stiftstidende & Randers Amtsavis |