Træghed i Purhus. - 29. august 2002
       

 

I modsætning til temperaturerne under aborrekonkurrencen i Randers dagen i forvejen, så var de 38 deltagere ved søndagens konkurrence i Purhus Fiskepark begunstiget af nogenlunde tålelige varmegrader og med enkelte regnstænk undervejs. Men det lidt køligere vejr havde tilsyneladende også kølet interessen lystfiskerne agn hos regnbuerne og guldørrederne i søen.

I løbet af konkurrencen blev der vel ikke landet mere end 10 – 12 fisk, og flere af deltagerne spurgte drillende ejerne Lis og Svend Pape, om det var dresserede ørreder som under hele konkurrencen viste sig i overfladen.

Dagens vinder blev Sonja Nilén fra Århus, der fangede en regnbueørred på 2,40 kilo. Sonja var sammen med en række venner fra Århus Døveklub taget op for at deltage i konkurrencen. Og heldigt nok var svigerdatteren til ejerne, der er døvetolk, mødt op for at hjælpe til ved konkurrencen, så kommunikationen var intet problem.

Præmien for ørreden tættest på 2 kilo blev vundet af Ole Christiansen, mens Jimmi Pape med en regnbue på 1.08 kilo.

Århus Stiftstidende & Randers Amtsavis