Gode aborrer i Randers. - 4. september 2003 | |||
|
Lørdag den 30. august afholdt Randers Sportsfiskerklub deres årlige aborrekonkurrence på den nederste del af Gudenåen og på Randers Fjord. De 166 deltagere indvejede 75 aborrer og den største blev taget af Nino Renosto og vejede 1,14 kilo og målte 41,5 centimeter. Nino fik vinderfisken på en spinner ude i Dronningborg Bredning. De efterfølgende pladser blev indtaget af Andreas Rasmussen med en aborre på 1,079 kilo og Flemming Frausing fik tredjepladsen for en aborre på 1,033 kilo. Gennemsnitsvægten på de 20 aborrer, som fik præmier, var så flot som 0,831 kilo, hvilket folkene bag Randers Sportfiskerklub, ser som en fremgang for aborrebestanden i åen og fjorden efter nogle år, hvor størrelsen på aborrerne har været temmelig lav. Det lyder jo ganske godt, her par måneder før vinterfiskeriet efter aborrer starter på Randers Havn. Århus Stiftstidende & Randers Amtsavis |