Sløj deltagelse ved DM. - 8. maj 2003
       

 

Der var kun mødt 23 deltagere frem ved den indledende runde af DM i Put & Take-fiskeri i Svejstrup Fiskepark søndag formiddag.

I alt 5 deltagere kvalificerede sig til semifinalen den 25. maj i Harlev Put & Take. Førstepladsen gik til Donny Markussen der fangede 5 regnbueørreder i løbet af konkurrencen. Desuden kvalificerede Carl Peter Laugesen, Lystrup med dagens største regnbue på 6,9 kilo, medens Peter Storgaard, Hadsten og Brian Bonde, Østbirk gik videre med henholdsvis 3 og 2 regnbueørreder.

Sidste mand i semifinalen blev Heine Christensen fra Ålborg, som fangede konkurrencen første fisk klokken 7.07.

Du kan stadigvæk nå at kvalificere dig til videre deltagelse i DM ved at forsøge dig i de indledende runder i Pinds Mølle Put & Take den 11. maj og hos Harlev Put & Take den 18. maj.

Århus Stiftstidende & Randers Amtsavis