Fluebindere i hård konkurrence.  - 27. februar 2003

       

 

Lørdag den 22. februar 2003 lagde Fårup Skole lokaler til Skalsådalens Sportsfiskerforenings årlige fluebinderkonkurrence. Igen i år var der hård konkurrence om placeringerne. Og som vanligr var der stor interesse for de kreationer, som deltagerne i klassen Klassiske Laksefluer frembragte i løbet af lørdagen. Mest respekt stod der nok om Anders Ovesen, der brugte over fem timer om at lave sin lakseflue. Men så gav den ham også førstepræmien i klassen. Desuden scorede han den største samlede pointhøst for sit sublime arbejde ved fluestikket.

De øvrige klasser blevet vundet af:

Moderne laksefluer – Tommy Norin Andersen, Ålborg;

Kyst/saltvand – Bo Sørensen, Ålborg;

Vådflue – Niels Larsen, Støvring;

Tørflue – Gerhard Andersen, Odense;

Nymfer – Søren Flarup, Randers;

Geddefluer – Niels Larsen, Støvring

Super realistiske fluer – Gerhard Andersen, Odense.

Ved afslutningen af konkurrencen kom foreningen med en kedelig meddelelse. De havde nemlig besluttet at opgive at afholde konkurrencen i fremtiden og medarrangøren Henrik Leth håbede meget på at konkurrencen kunne afholdes i en anden forenings regi.

Århus Stiftstidende & Randers Amtsavis