Katalog og leksikon i ét. - 15. maj 2003
       

 

Firmaet The Fly Co fra Hammershøj mellem Randers og Viborg har udsendt et særdeles flot katalog over deres fluebindingsmaterialer.

Nu er det jo sådan at det meste ser godt ud på glittet papir, så brødrene Morten og Henrik Valeur, satte sig ned og tænkte over hvordan de kunne gøre netop deres katalog anderledes?

Det må siges at være lykkedes ganske godt for dem. De har nemlig skabt et katalog, som ikke bare er pæne billeder men som er fyldt med nyttige oplysninger om materialernes brug til forskellige typer af fluer. Desuden er de mange oversættelser af de danske navne til det internationale fluebindersprog – engelsk, af meget stor værdi for fluebinderen.

Desuden er der gode og spændende fluemønstre, som bruger de forskellige materialer. Det hele er krydret med billeder, som brødrene Valeur selv har taget på deres fisketure rundt i Danmark og Skandinavien.

Kataloget kan hentes gratis hos din grejforhandler, og The Fly Co. oplyser om nærmeste forhandler på 86 45 18 88.

Århus Stiftstidende & Randers Amtsavis