Rekord i sidste konkurrence. - 6. november 2003
       

 

Årets sidste konkurrence i Svejstrup satte ny deltagerrekord, da i alt 68 lystfiskere mødte op til lørdagens konkurrence.

Carsten Larsen fra Voldum  fik en fisk som han og makkeren under figthen en overgang troede var stor nok til førstepladsen. På land vejede fisken 3,72 kilo og Carsten havde forvejen fanget en anden god fik på 2,85 kilo. Begge fisk blev taget på hvid Power Worm fra Berkley fisket cirka halvanden meter under et buldoflåd og et lille lod og så fisket langsomt hjem.

I den vestligste af de to søer i Svejstrup Fiskepark stod Anders Holst fra Thorsager og halede gode fisk i land. Anders 18 grams Slimline-blink havde givet ham tre fisk på 4,30, 3,35 og 2,45 kilo

Præmiefordelingen for konkurrencen blev: Førstepræmie – Anders Holst med en fisk på 4,3 kilo. Andenpræmien gik til Frank Færgemand med fire fisk i løbet af konkurrencen. Tredjepladsen tog Carsten Larsen med sin fisk på 3,72 kilo, mens Anders Holst også tog fjerdepræmien med ørreden på 3,35 kilo. Specialpræmien for dagens mindste fisk gik til Jimmy Lauridsen med en regnbueørred på 0,58 kilo.

Århus Stiftstidende & Randers Amtsavis