Store fisk prægede konkurrence. - 17. april 2003
       

 

Lørdag den 5. april 2003 holdt Svejstrup Fiskepark årets første konkurrence. 44 deltagere var klar, da startsirenen lød klokken 8.00. Da jeg kom på besøg ved elleve-tiden, fortalte ejerne Yvonne og Nikolai storsmilende, at der var rigtig god gang i søernes store fisk. Der var nemlig landet 3 fisk lige over og omkring de 5 kilo.

Ejernes udtalelser fik yderligere aktualitet, da der først blev landet en regnbue på 5,1 kilo og derefter fik den senere vinder Ib Kloster fra Aidt en regnbue på 5,5 kilo på flue. Ib trodsede den hårde modvind og gjorde nogle få kast med fluestangen og blev altså pænt belønnet for sin ihærdighed.

Andenpladsen i konkurrencen gik til Flemming Hansen fra Århus for fangsten af syv ørreder. Mens Svenne Brøndum fra Randers fik 3. pladsen med en regnbue på 5,44, som lige overgik Poul Erik Nielsen fra Hinnerup regnbue på 4. pladsen regnbue med sølle 40 gram.

Husk på at Svejstrup Fiskepark har udsat særlige præmier for at sætte lidt ekstra krydderi til den kommende påskes fiskeri. Da Svejstrup Fiskepark udlover en præmie for dagens største fisk Langfredag, Påskelørdag og Påskedag og en præmie på 1.000,- kroner til periodens største fisk.

Svejstrup Fiskepark har desuden fået ryddet kraftig op langs med bredderne, så der nu er langt bedre forhold for blandt andet fluefiskerne, uden at det er gået ud over de mange lommer der gør at man kan fiske lidt for sig selv derude.

Århus Stiftstidende & Randers Amtsavis