Fiskeri døgnet rundt. - 21. august 2003
       

 

Mens andre Put & Take-søer i det østjyske for længst har opgivet at afholde konkurrencer, så er det tilsyneladende intet problem for Svejstrup fiskepark at samle lystfiskere ved deres konkurrencer.

Der var nemlig mødt 46 deltagere op til weekendens maraton-konkurrence i Svejstrup Fiskepark. Konkurrencen startede lørdag eftermiddag klokken 14.00 og sluttede samme tidspunkt søndag den 17. august.

Ejerne Yvonne Timmermann og Nikolai Andersen var lidt skuffede over, at de mange store fisk i søerne overhovedet ikke var samarbejdsvillige, selv om meget store fisk ofte viste sig i vandoverfladen.

Dagens største fisk var kun på 2,35 kilo og blev fanget af unge Christian Andersen. Mens en af Svejstrup Fiskeparks trofaste gæster Peter Storgaard fra Hadsten tog andenpræmien ved at fange 8 regnbueørreder.

Peter Storgaard vandt sikkert i konkurrencen om de flest fangne fisk. Specielt fordi i tidsrummet mellem 7.15 og 8.30 fangede 5 regnbueørreder alle på en sort Wolly Bugger fisket cirka halvanden meter efter et buldoflåd.

Århus Stiftstidende & Randers Amtsavis