Efter generalforsamlingen i Grenå og Omegns sportsfiskerforening den 19. november 2003 vedtog et flertal af de fremmødte medlemmer at indføre et forbud mod fiskeri med rogn fra den nye sæsons start den 16. januar 2004.

Det faldt mange af de medlemmer, som ikke var mødt op på generalforsamlingen for brystet, og bølgerne gik højt blandt foreningens medlemmer i tiden efter generalforsamlingen. Modstanderne af rognforbudet mente, at da der kun var 30 medlemmer mødt frem til generalforsamlingen, så kunne så vigtig en beslutning ikke vedtages, selv om alle regler i foreningens love var overholdt. Til sidst var diskussionen blandt medlemmerne så voldsom, at bestyrelsen valgte at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling onsdag den 7. januar 2004.

Her mødte 90 medlemmer frem klokken 19.00 og klokken 21.10 var afstemningen færdig, og der viste det sig, at der var 45 stemmer for at forkaste det indførte rognforbud og 39 stemmer imod, mens seks stemmesedler var blanke. Så det er stadigvæk tilladt at fiske med rogn i Kolindsundkanalerne, ved premierestarten i morgen, og når dagkortsalget starter her den 1. februar.

Du skal blot huske på, at du ved at bruge rogn kan være årsag til at fiskesygdomme overføres fra et vandløb til et andet. Det hjælper ikke at nedfryse den rogn, som ønskes brugt som agn, idet for eksempel Egtvedsygevirus kan tåle nedfrysning helt ned til -80° og stadig være smitsomt.

I landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 508 af 2. oktober 1984 om bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos ferskvandsfisk er det udelukkende tilladt at afhænde agnfisk fra dambrug, der er registreret fri for Viral Haemorrhagisk Septikæni (VHS - også kendt som Egtvedsyge) og Infectiøs Pancreas Nikrose (IPN). I denne forbindelse skal det præciseres, at agnfisk også omfatter rogn som agn, og at Landbrugsministeriet ved en tidligere lejlighed har defineret, at lystfiskersøer i sygdomsmæssig henseende betragtes som dambrug. Det vil sige, at du ikke må anvende rogn som agn fra en lystfiskersø eller et Put & take, medmindre den er registreret som værende fri for de ovennævnte sygdomme.

Nu er det jo svært at se om den rogn, du anvender, er smittebærer. Så hvis du ikke er 100 % sikker på, hvor den rogn du har i fryseren stammer fra, vil det helt klart være bedst at kassere den. Tænk blot på hvor galt, det er gået med nogle af de verdensberømte norske lakseelve.

Århus Stiftstidende & Randers Amtsavis