Gennem den senere tid har jeg fået flere henvendelser om fiskeriet i de meget vandfyldte åer, som er normalt for efteråret. Desuden plejer efteråret også at byde på stærkt faldende temperaturer i åerne der kan gøre laksefiskene lidt træge, så de ikke bevæger sig ret meget for at få tag i de agn vi præsenterer for dem.

Altså må vi sørge for at komme helt ned til fiskenes standpladser ved bunden. Og her er der flere muligheder, som kan gøre det lidt nemmere for os lystfiskere, at få kontakt med de træge fisk. Sidste uge snakkede jeg med tre erfarne lystfiskere ved Gudenåen. De havde fisket hele formiddagen. To af dem gik med spin, og den ene havde valgt at sætte et stykke bly på linen for at få den lille Mepps 2'er langt nok ned. Så fiskene havde en chance for at nå spinneren. Til dette formål er det gode gamle spiralbly fremragende. Sno linen igennem spiraltråden og læg den igennem rillerne på blyet og ud igennem spiraltråden i den anden ende. Desværre glider blyet ofte meget let på linen. Dette kan afhjælpes ved at lægge et tyndt lag at Liquisole eller et andet silikone præparat ind i rillerne. Så glider blyet ikke så let ned mod spinneren..

Når du fisker med woblere er det en særdeles god idé at anvende en tregangssvirvel, som du binder linen i og har ca en halv til en hel meter line mellem svirvlen og wobleren. I det underste øje monterer du et stykke line der er noget tyndere en hovedlinen, så denne let knækker hvis loddet skulle sætte sig fast i bundens grøde eller sten. Desuden kan du for at helgardere dig lave et par knuder på denne linetafs, så du er helt sikker på, at du ikke mister din dyre wobler. Længden på tafsen ned til loddet skal helst være mellem tyve til fyrre centimeter lang. Alt efter hvor tæt du vil fiske ved bunden. Ved at bruge et langt nedhæng til loddet, kan du variere dybden på wobleren i forhold til bunden.

Det lod du bruger for at få wobleren ned til bunden bør ikke være tungere end at den netop kan holde din wobler på plads i strømmen. På den måde kan du med ganske små bevægelser i stangspidsen eller på hjulet let og uhindret få wobleren til at skifte plads i strømmen. Til denne form for fiskeri er de absolut bedst at anvende flydende woblere.

Nu er de fleste mærker af gode og effektive woblere rasende dyre, så det er måske en af årsagerne til at fiskeriet med spinflue er blevet så populært i flere af vore åer. Specielt i Sverige er metoden særdeles udbredt og hvert år, bliver der da også taget rigtigt mange store fisk på specielt pool 2 & 3 i Mörrum på denne teknik. I de senere år er teknikken som nævnt blevet meget udbredt i flere danske åer, og i Karup Å bliver der taget rigtig mange fisk på spinflue i efteråret.

Med spinflue gælder der det samme, som er nævnt med hensyn fiskeriet med woblere monteret på tregangssvirvel. Selve fluen kan enten være en traditionel flue bundet på enkelt eller dobbeltkrog eller en rørflue. Det er da også sidstnævnte fluetype der de mest anvendte, da det her er meget let at få store agn der er meget lette. Således er det lige før at trekrogen er den tungeste del af en rør flue der er bundet på et plastrør. Gode rørfluer til denne form for fiskeri koster normalt mellem tolv til femten kroner per styk. Altså meget langt fra de mellem halvfjerds og hundrede kroner som en god wobler koster. Det er dog nødvendigt at montere et stykke ventilgummi eller silikonerør over enden af rørfluen, som krogen så kan puttes op i. Dette forhindrer at krogen griber fat i linen under dine kast.

Mange lystfiskere bruger også fluer bundet på dobbeltkroge til denne form for fiskeri. Personligt foretrækker de langskaftede Low Water kroge til disse fluer og forsyner dem med en lang vinge, så de får det bedst mulige "svæv" i vandet. Du kan også give fluerne en større overflade ved at give dem et kraftigt hackle, hvilket jo altid har været meget populært i for eksempel Karup Å. Selv bruger meget at binde et collarhackle på mine fluer, altså tørner hacklet over vingeroden, for at give fluerne mere bevægelse i vandet.

Til almindeligt fluefiskeri er der efterhånden kommet en masse gode flettede forfang på markedet, som gør noget lettere at komme ned til bunden med fluen. Disse forfang opfører sig ikke ret rart i luften, men de er ret så effektive. Sidst har jeg prøvet Fast Sinking Salmon Leader fra firmaet Scierra, og da havde meget let ved at få kontakt med bunden i Gudenåen. Både Snowbee, Scierra og Fisker Design laver alle gode forfang i mange forskellige udgaver til dette formål. Så du er nok nødt til at prøve dig lidt frem for at finde frem til det eller de forfang der netop passer til strømforholdene der hvor du fisker.

Ligesom med forfangene findes der også flueliner der er specielt velegnede til at bringe fluen langt ned i dybet til de fisk vi efterstræber. Hertil er der jo bare at sætte en passende flue på forfangspidsen. Selv foretrækker jeg fluer med sort, rødt, grønt, sølv og orange farver til efterårets fiskeri. På billedet ser to af de fluer jeg selv foretrækker til efterårets fiskeri.

LF Mörrums Special

Krog - Partridge db. l.w. 1/0 - 8

Bindetråd - Rød

Tag - Fin oval sølvtinsel

Hale - 4 - 6 påfuglesværd fibre

Butt - Langluvet påfugleherl, Palmerhackle - Rød hane

Rib - Oval sølvtinsel

Krop - Sort flossilke

Vinge - Talutky egern

Collarhackle - Rød brystfjer fra guldfasan.

Dette mønster skabte jeg før en tur til Mörrum i foråret 1989. Denne flue har siden haft mange fisk på samvittigheden både fisket ved almindeligt fluefiskeri eller som spinflue..

LF Black R.A.T.

Krog - Partridge laks enk.,db el. db. l.w. 2/0 - 12

Bindetråd - Rød

Tag - Fin oval guldtinsel

Hale - Fibre fra påfugl sværdfjer

Rib - Fin oval guldtinsel

Krop - Bagerste halvdel sort flossilke, resten påfugleherls

Veiling - Flossilken og kun over den bagerste halvdel

Vinge -  Dækhår fra sølvræv eller coyote

Collarhackle - Grizzle hane eller høne vundet over vingeroden.

Dette mønster er jo en variant over det gode kendte Rusty R.A.T.. En flue som jeg syntes var utrolig god, så derfor lavede jeg en serie fluer over samme læst, hvoraf ovenstående har været en stor succes overalt hvor jeg har brugt den.

Som et lille kuriosum kan det nævnes at navnet intet har med rotter at gøre, men ophavsmanden til Rusty RAT, hedder Ray Arthur Thomas.

Århus Stiftstidende & Randers Amtsavis