I sidste halvdel af juli måned tog jeg en tur igennem Sverige for at se på nogle vande, jeg tidligere havde fisket i, eller som jeg havde haft lyst til at fiske i gennem længere tid. Som det var tilfældet med Klara Camping ved Trysilelven, havde jeg også fået en henvendelse fra en læser af denne spalte, vedrørende fiskeriet i Byske Älv i det nordlige Sverige. Så jeg mente, at det var en god ide at starte her, da jeg også selv havde hørt forskelligt om denne elv gennem de seneste år.

Lad os begynde med det positive. Elven havde et fantastisk godt år i 1996, hvor der blev fanget 852 laks. I denne opgørelse var der kun medtaget de fisk, fiskevårdsföreningen havde fået indleveret fangstrapporter på. Desuden blev der også taget over 100 havørreder ifølge fiskeguiden Tore Nilsson. Desuden regnede han med at cirka 20% af laksene ikke var indrapporterede.

Samtidigt med dette fine resultat havde man opbygget en forening ved navn Byske Äldal med midler fra EU, som satte gang i byggeriet af nye campingpladser, hytter, vindskyd og andre forbedringer for lystfiskerne langs elvens bredder, så man virkeligt var klar til at tage imod et stort rykind af laksefiskere fra hele verden.

Det lykkedes da også ganske fint at lokke lystfiskere til denne fine elv med dens mange forser. Gæsterne kom så langt væk fra som Australien og Seattle i det vestlige USA. Alt dette fordi en initiativrig mand, Henrik Isaksson, havde fået den gode ide at lancere det hele via Internet, således at alle lige med et havde adgang til alle informationer om fiskeriet i elven og  overnatningsmulighederne indenfor elvens nærområde.

Alt dette gjorde at Skellefteå Kommune med Byske Älv blev udnævnt til ”Årets Sportsfiskekommun” af Sveriges Sportsfiske och Fiskevårdsförbund på Sollentuna Mässan om Vildmarksturisme i 1999.

I slutningen af firserne øgedes opgangen af fisk i elvene i det nordlige Sverige meget markant på grund af faldende fisketryk i havet fra erhvervsfiskerne. Og i begyndelsen af halvfemserne blev så fiskeriet med faste redskaber ude til havs forbudt. Op gennem årene svingede fangsterne en del, men gennemsnitsvægten på de fangede fisk var meget pæn og sidste år nåede Byske Älv op på imponerende 8,68 i snit pr registreret laks.

Alt var altså såre godt, hvis det ikke lige var fordi at laksene var angrebet af sygdommen M74. Denne sygdom , der er en mangelsygdom ,som skyldes mangelen på B-vitaminet Thianin, rammer yngelen lige efter klækningen, hvor de er afhængige af næringen i blommesækken, som de har under bugen i de første uger efter klækningen. Ved at tilføre Thianin til rognen, er det lykkedes at mindske dødeligheden ganske væsentlig, men det er dog langt fra lykkedes at udrydde sygdommen.

Årsagen til sygdommen skal formodentlig findes i det hårde fisketryk på torskene i Østersøen. De mange torsk der fanges, er årsag til, at ikke er så mange fisk til at spise de mange strømming/sild. Derfor har laksene godt med føde alene i disse fisk og behøver ikke at spise så mange krebsedyr som rejer og tanglopper, der ellers er de byttedyr, der sørger for det nødvendige vitamin tilskud. Dette er en udvikling, som vi danskere må tage et stort ansvar for, da fiskerne fra Bornholm lægger et meget hårdt fisketryk på torskebestanden i Østersøen.

Oven i alt dette tillod Fiskeverket i Västerbottens Län igen de faste fangstredskaber til havs, fra laksesæsonen begyndelse den 19. juli 1999. Dette blev de mange lystfiskere, der var mødt op til premieren først ud af i forbindelse med fiskeriets start, for meget. De arrangerede en spontan demonstration foran kommunekontoret. Her protesterede de forsamlede lystfiskere mod denne trussel mod laksebestanden i elven. Mange var så vrede over myndighedernes beslutning, at de tog hjem og pakkede grejerne i bilerne, og forlod elven i ren og skær skuffelse. Dette betød store indtægtstab for fiskevårdföreningen, campingpladser, handlende og hytteudlejere langs hele elven. Da jeg var ved elven sidst i juli, var der stadig ikke ret mange lystfiskere, der havde lyst til at fiske i elven. Henrik Isaksson, der selv driver en fiskecamp og koordinerer hytteudlejningen for en stor del af elvens område, mener at besøgstallet er nede under en tredjedel i forhold til årene umiddelbart forinden.

Dette er jo det rene tosseri. Her man postet dine og mine EU-penge i et projekt, som havde alle muligheder for at give virkeligt gode indtægter og arbejdspladser til lokalområdet i mange – mange år frem i tiden. Bare ved at der var en god lakseopgang i Byske Älv og ved at skabe gode forhold langs elven for lystfiskerne. Nu har Fiskeverket i sin uendelige visdom, så tilladt de faste fangstredskaber ude til havs. På trods af at alle undersøgelser viser, at en laks fanget af en lystfisker har langt større værdi end hvis den samme fisk blev fanget af en Erhvervs- eller fritidsfisker. I Sverige nævner man tal på op mod tusind kroner kiloet for lystfiskerfangede laks.

I år var Fiskeriverket også meget sent ude med beskeden om hvornår laksesæsonen skulle starte. Henrik Isaksson fortalte at campingpladser, hytteudlejere, fiskekortsælgere og lystfiskerne først fik besked i slutningen af januar. Dette er særdeles sent når man tænker på at mange danske lystfiskere er nødt til at give besked om ferieønsker inden den 15. februar, og derfor er nødt til at planlægge i god tid.

Nu var jeg klar over, at det svenske Fiskeriverket ville til at overgå de danske myndigheder i tåbelighed. Vore egne ”væsener” har jo i dette år både underkendt gudenålaksen som hjemmehørende i den danske fauna, og samtidigt taget initiativ til, at der udsættes bævere, der uddøde herhjemme for mere end 3000 år siden, i de danske vandløb.

Men selvfølgelig kan vi da overgå svenskerne, om ikke andet så i tåbeligheder. Vi har jo gudskelov vor kære miljøminister Hr. Svend Auken, der i sin ufejlbarlige visdom nu vil udbygge produktionen af vandkraft i et land, hvor der så godt som ingen nævneværdig faldhøjde er i vandløbene. Desuden er der i det seneste år blevet brugt millioner af kroner på at lave stryg, fisketrapper og omløb for at råde båd på de skader allerede eksisterende spærringer har forårsaget gennem tiderne. Senest med planerne vedrørende et stryg ved Ry Mølle. Svenskerne har dog aldrig rørt Byske Älv, der med et fald på 105 meter på den nederste 30 kilometer formodentligt kunne producere mere vandkraft en samtlige danske vandløb tilsammen.

Århus Stiftstidende & Randers Amtsavis