Tidligere på efteråret omtalte jeg i disse spalter lapningen af waders med Snowbee Suncure, men siden var flere huller kommet til. Da jeg så mødte Arne Hansen fra Glostrup her i forbindelse med nytåret, fik jeg ham til at vise mig en utrolig slidstærk og holdbar metode til lapning af utætte waders, han tidligere havde omtalt for mig.

Arne havde tidligere både brugt  Aquaseal eller Liquisole til formålet og med lige stort held. Denne gang brugte han sidstnævnte produkt. Arne fortalte, at det vigtigste var at produktet havde stuetemperatur, da det så var langt lettere at lægge ud i det tynde lag, som var nødven­digt for, at vi kunne gennemføre lapningen med det bedst mulige resultat. Ud over de ovennævnte produkter brugte vi noget groft bomuld, som blandingen kunne trænge godt op i. Du kunne for eksempel vælge et groftvævet udtjent viskestykke eller lærred fra en kraftig bærepose.

Først vendte han vrangen ud på wadersene, og med sit kenderblik lokaliserede han hurtigt de huller, jeg ikke selv havde været i stand til at se på ydersiden. Hullerne sad nemlig i syningen i skridtet og var skjult af et bånd, der var klistret hen over syningens yderside. Dernæst tog han en spritpen og markerede hullerne, så vi let kunne finde dem igen. Dernæst klippede han den kraftige lærred i strimler på cirka fire centimeters bredde og i en længde, der svarede til det område, vi ville dække med lapningen. Da dette var gjort markerede Arne med spritpennen en linie to centimeter på hver side af hullerne i syningen. På denne måde kunne vi nemmere fordele siliconemassen, så der ikke kom noget uden for lærredsstrimlerne. Da dette, efter Arne=s mening, ville slide alt for hårdt på dine benklæder inden i wadersene.

Arne brugte meget tid på at anbringe området siliconemassen skulle fordeles over, så plant som overhovedet muligt, da Alimen@ ellers let ville løbe ud over andre områder end det, der var dækket af lærredstykkerne. Hertil brugte vi forskelligt der var indenfor rækkevidde, så på et tidspunkt var der også et laksefluehjul involveret i at holde emnet fladt, men det var dog i vejen ved den endelige påsmøring. Herefter blev et par vinduer åbnet, så der var god udluft­ning i lokalet, inden vi aftørrede området, der skulle limes. Hertil brugte vi et stykke køkken­rulle, der var vædet i acetone. Dette blev gjort for at sikre at området var totalt affedtet, så siliconemassen kunne få det bedst mulige tag i overfladen på neoprenen i wadersene.

Da alle acetone-dunster var fordampede efter en fem minutters tid, smurte Arne siliconemas­sen ud på neoprenen indenfor det markerede område. Hertil brugte han den lille spatel der fulgte med pakningen med Liquisole, hvilket han fandt var den rene luksus, da han normalt var vant til at selv skulle tilvirke disse i træ eller plast.

Efter påsmøringen af siliconemassen, ventede Arne i mere end ti minutter inden han trykkede de grove lærredsstrimlerne på plads i massen. Dette gjorde han for at se om siliconen ville begynde at løbe, men det viste sig, at det omhyggelige arbejde han havde udført for at holde limningsområdet plant var lykkedes fuldt ud. Derefter ventede han i yderligere nogle minutter, inden han lagde silicone på det område, hvor de to stykker lærred skulle overlappe. Til sidst trykkede han overlapningsområdet sammen. Derefter skulle vi bare holde øje med limningen i den næste times tid, for at holde øje med om siliconen skulle finde på alt løbe sine egne veje. Dagen efter var lapningen umulig at slide i stykker og hvad der var langt mere vigtigt. Den var totalt tæt.