Allerede sidste vinter fik jeg en opfordring til at lave en artikel om, hvordan man laver en ormegård. Altså hvordan man opbevarer orm gennem vinteren til ørredfiskeriets premiere den 16. januar. Dengang undskyldte jeg min uvidenhed med, at det jo var lidt sent på året, hvis man skulle nå at samle orm nok til at etablere opbevaringsted for orm til samme vinter. Men en gang imellem smiler heldet jo selv til Deres udsendte.
På en tur i det tidlige forår til Svejstrup Fiskepark, var jeg så heldig at møde Villy Andersen fra Laurbjerg. Han fortalte, at han havde fanget fisk på orm i begyndelsen af sæsonen. Interesseret spurgte jeg ham, hvor han havde de orm fra? Fra min ormegård - Lød svaret. Med baggrund i vinterens anmodning, gik jeg Villy nærmere på klingen, og blev inviteret til hans hus i Laurbjerg, så jeg kunne se hvordan han gjorde. På læsernes og egne vegne sagde jeg - Mange tak! Og i sidste weekend havde vi begge tid. Så Villy mente, at nu var det på tide, at vi fik lavet artiklen.
Lidt over middag stod jeg så i en velordnet have. I et hjørne mellem et hegn og et udhus, så jeg, hvordan Villy Andersen havde indrettet sin ormegård. Den var anbragt et beskyttet sted, hvor den ville få sol fra omkring middagstid og hele eftermiddagen. Villy havde lavet ormegården 100 centimeter lang og 70 centimeter bred. Dybden skulle i følge Villy mindst være 70 centimeter eller gerne dybere. Villy’s ormegård var lavet af Honduras-træ, der var til tilovers på hans arbejdsplads. Med vilje havde han lavet en millimeters afstand mellem de enkelte brædder, så vandet kunne sive ud, og der kunne komme lidt luft til bladene og jorden i ormenes vinterhi. Villy advarede mod at bruge for eksempel Douglas-plader eller vandfast krydsfinér. Herved ville ormegården nemlig efter hans mening blive for tæt. Hvilket kunne resultere i at ormene druknede, hvis der faldt meget regn.
Villy startede med cirka 5 centimeter jord i bunden af ormegården. Derefter lagde han et lag på 5 - 10 centimeter blade fra frugttræer. Derefter lagde han igen et lag jord på 5 centimeter. Sådan skiftede han mellem blade og jord, til ormegårdens dybde var fyldt op. En gang om ugen vinteren igennem kontrollerede Villy ormegården. Og han fyldte op med lag af blade og jord, efterhånden som indholdet i ormegården faldt sammen.
Senere i samtalen, fortalte Villy, at han altid brugte blade fra frugttræer som, æble, blommer, mirabeller og lignende, da regnormene havde lettest ved at omsætte den slags blade. Til gengæld advarede han mod at bruge afklippet græs fra plænen. Det havde efter hans mening tendens til at brænde sammen eller mugne Men når han lagde et isolerende lag blade øverst for at sikre ormene imod frosten, brugte han alle slags blade, som faldt om efteråret. Man kunne endog bare samle efterårets nedfaldne løv i skoven. Til nød kunne man også bruge en vintermåtte for at frostsikre ormene.
Over ormegården anbragte Villy en træramme med et hønsenet. Det var for at sikre regnormene mod en grådig fjende. Nemlig pindsvinet. Denne lille hyggelige beboer i villahaverne, kunne nemlig alt for let udrydde bestanden i en ormegård, hvis den havde fri adgang til et så indbydende spisekammer.
For at beskytte ormene mod at drukne i dage med vedvarende regn lagde han nogle plader af plast over rammen med hønsenet. Herover lagde han så laget af nedfaldne blade fra skoven for at sikre ormene mod frosten. I den strengeste vinter anbefalede Villy at overføre nogle af ormene til et par plastikspande i en kølig kælder. Da man så var helt sikker på at have levende orm til vinterens og det tidlige forårs fiskeri. Spandene kontrollerede han hver uge, og indholdet i dem var bygget op på samme måde som i ormegården udendørs. Kun én gang på tyve år var ormene i ormegården frosset ihjel for Villy. I de seneste ti år havde der overhovedet ikke været problemer med frosten.
Villy opfordrede folk til at sikre sig ormene inden nattefrosten for alvor sætter ind. Selvom han har en god kompostdynge, lyser han også orm på plænen om aftenen for at have nok i ormegården og spandene i kælderen. Selvom du ikke havde en kælder, kunne du for eksempel opbevare spande med orm på en lukket altan, hvor frosten ikke hærgede alt for hårdt. Du skulle bare lave en blanding af jord og blade som omtalt tidligere. Det vigtigste var efter hans mening at ormene ikke stod for varmt og ikke fik alt for meget vand, så de druknede.
Villy’s sidste fangst her i efteråret var en laks på 62 centimeter fra Gudenåen. Sjovt var den ikke taget på orm. For en gangs skyld havde Villy brugt en reje til fiskeriet.
Århus Stiftstidende & Randers Amtsavis