Allerede i 1947 tog Svend Saabye til Norge for at fiske laks for første gang. Siden er det blevet til ture derop næsten hvert år på nær de sidste par år, så her har vi igen en næsten uudtømmelig kilde at øse af.
Endnu engang er Svends omfattende arkiv os til stor hjælp, når vi skal hente oplysninger om forskellige elve og fiskeriet de enkelte år. Bøgerne indeholder både optegnelser, billeder og tegninger og er en guldgrube at bladre i. Her findes rigelig med dokumentation om den uheldige udvikling som laksefiskeriet i Norge har gennemgået gennem de sidste tredive år. Årene fra 1966 til 1970 står for Svend som det absolutte højdepunkt i fiskeriet efter laks. ADu gør dig ingen forestillinger om, hvor mange laks vi fangede den gang@! Siger Svend drømmende, mens han bakker lidt på piben. Det er i denne periode Svend fisker i Lærdalselven for siden at flytte sit hovedkvarter til Jølstra. Årene i Lærdal strækker sig over næsten tyve år og derfor har denne elv en særlig fremtrædende plads i Svends hjerte. I flere år er det da også Svend, der organiserer fiskeriet på denne smukke elvstrækning. Siden kommer andre til, og nu er det pengene, der er i højsædet. Så der helst skal fanges laks uanset metoderne, ligesom der også kommer flere stænger på strækningen. Således der nu går 10 - 12 stænger på strækningen mod tidligere 5 stænger.
Igen slår vi op i arkivet for at finde ud af, hvilket år Svend skifter fra Lærdalselven til Jølstra. Ved arkivets hjælp finder vi frem til at året er 1987, men Svend pointerer at han jo har fisket i mange forskellige elve gennem årene, da han jo har mange venner rundt omkring i Norge. Blandt billederne finder vi billeder af laks der kan få enhver ivrig laksefisker til at sukke længselsfuldt. Laurits se de laks der. Hva' siger du så?. Jeg må erkende, at jeg aldrig har set så mange storlaks på et billede. Svend peger på et andet billede på samme opslag i bogen: - Eller hva' siger du til den havørred? Sjældent har jeg set så stor og velformet en havørred fra en norsk elv. Sådan forsætter det side op og side ned. På et billede ligger syv velformede laks over de ti kilo på lit de parade i græsset. Svend nikker tankefuldt, da han siger: - Det var en pragtfuld tid. Vi har oplevet den tid, det var værd at leve i.
Men det er alligevel tørfluefiskeriet efter havørred i Lærdalselven, der er det fiskeri som Svend sætter allerstørst pris på, og det der vækker de kæreste minder frem. De første fluer som bruges til dette fiskeri er bundet af den kendte norske fluebinder Olav Olsen, men Svend lurer ham hurtigt kunsten af og begynder selv at binde fluer der faktisk virker bedre. Specielt på elvens nedre brede del er der mange velegnede standpladser der er egnede til tørfluefiskeriet efter havørred, men den del af elven mister de fiskeretten på og må flytte længere opstrøms, hvor forholdene er knapt så gode. På denne strækning organiserer Svend fiskeriet på den måde, at der ikke må fiskes havørred om natten som ellers den mest udbredte måde. I stedet skal havørredernes standpladser kun affiskes med tørflue i solskin, da dette er en stor udfordring og et yderst spændende fiskeri. Man må heller ikke affiske disse standpladser med laksefluer under nattens fiskeri efter laks, for at havørrederne kan få fred. -Det var et fantastisk fiskeri. Du skulle have oplevet det! Svend ser drømmende hen for sig, idet han igen stopper piben, der er gået ud, mens vi har snakket om dette spændende fiskeri. Svend fortæller henført om den havørred på over otte kilo som hans kone Grethe fanger på tørflue og en let enhåndstang. Og så i en norsk lakseelv. Tænk dig med den strøm. Jo det var liv og glade dage. Og grejet skal være spinkelt og forfangene hårfine da man ellers skræmmer havørrederne i det klare vand
Du må ikke give tilslag før hovedet er væk med fluen, men så skal det også falde prompte. Og så går det ad H-til nedstrøms uden at være sikker på noget som helst, før fisken ligger sikkert oppe bredden. Svend smiler saligt ved disse kære minder. Kom så skal jeg vise dig fluerne vi bruger til dette fiskeri. Størrelserne er normalt størrelse 6 - 8, men det bliver på et tidspunkt meget svært at finde ordentlige fjer til hacklerne, dette er dog blevet bedre siden. Svend roder lidt i sit fine rejseskuffedarium og finder da også snart fluerne, som ikke syner af noget videre. Han pointerer endnu engang vigtigheden af en særdeles god præsentation af fluen for at opnå succes med denne form for fiskeri.
På et tidspunkt falder talen helt naturligt på det fine kapitel -Under Troldtinders Skygge - i bogen Lystfiskerliv fra 1957, som handler om Rauma-elven i Norge. Svend griber fat i en mappe med tuschtegninger, som vi bladrer i. Jeg er ved at tabe både næse og mund, da jeg finder ud af, at de seks fine tegninger i kapitlet, der så levende illustrerer de mægtige fjelde, som omgiver denne prægtige elv, kun er et udvalg blandt over halvtreds lige så smukke tegninger. Disse er bare aldrig blevet offentliggjort i nogen bog eller på anden vis. Svend fortæller at en kendt fabrikant bød ham 30.000,- kr. for denne samling tegninger. Først tænker jeg at vedkommende må være meget nærig, lige indtil Svend fortæller mig, at dette bud bliver fremsat i begyndelsen af tresserne, og at jeg derfor står med tegninger for en svimlende sum i mellem mine hænder.
Her spørger jeg Svend om det ikke var på tide at udgive en ny bog om lystfiskeri, da der jo er løbet meget vand i åer og elve siden 1957, men Svend ryster lidt opgivende på det hvide hoved. -Det vil vel tage mig et år at lave en opfølger til Lystfiskerliv, og med de kræfter jeg har nu, vil jeg ikke få tid til at male. Det går jo ikke. Jeg er jo først og fremmest maler.
På vejen hjem over Lillebælt kommer jeg til at tænke på, at de eneste gange, hvor Svend omtaler fisks størrelse, har været de gange, hvor han fortæller om fangster gjort af hustruen Grethe, som den tidligere nævnte havørred på tørflue, og den laks på over tyve kilo som var rekorden for en norsk laks fanget af en kvinde. Det går mere og mere op for mig, at jeg ikke bare har været sammen med en dygtig lystfisker, men i lige så høj grad har været sammen med et særdeles sjældent godt menneske, som vi godt kunne bruge nogen flere af både i verden som helhed og i særdeleshed i lystfiskerlivet.
Århus Stiftstidende & Randers Amtsavis