På min rundtur i det nordlige Sverige havde jeg mulighed for at prøve fiskeriet i Byske Älv, som er meget rig på forser og stryg på de bedste strækninger til laksefiskeriet. Da jeg havde taget en ufrivillig tur i Örekilsälven tidligere på sommeren, lånte jeg en meget solid vadestav af en god ven, for at sikre mig mod flere badeture i denne sæson. Desværre må jeg være blevet ramt af et øjebliks utilregnelighed, for på min første tur ud i elven, efterlod jeg den lånte vadestav i bilen. Dette resulterede i at jeg gled ned fra en sten, der var dækket af et fint lag ler og igen måtte en tur i elven. Så på de efterfølgende ture i elven veg vadestaven ikke fra min side. Så på resten af turen havde jeg hele tiden et ekstra støttepunkt under mine vadeture i elvene, og jeg undgik da også yderligere uønskede vandture.

Tidligere havde jeg fisket sammen med mine to venner, som havde lavet deres vadestave i fællesskab og af de samme materialer. Jeg havde konstateret, at de var meget tunge. Men det viste sig kun at være en fordel i Byske Älv særdeles hurtigt strømmende vand. Vægten betød nemlig at vadestaven hele tiden blev bag mig, når jeg havde anbragt den der, - selv i Byske elvens strømrige vand. Tidligere havde jeg brugt en vadestav, jeg selv havde lavet af samme materiale som vejvæsenets rød-hvide markeringspæle. Den var da også let og behagelig at transportere rundt ved vandene, men et par gange bandede jeg den langt væk. Den havde nemlig en meget ubehagelig tendens til at drive ind foran mig på grund af strømmens pres. Selv om jeg havde givet den ekstra vægt ved at hælde lidt flydende bly ned i staven. I et tilfælde i pool 1 i Mörrum fik det fatale følger. En stor ørred sprang hen over vadestaven og fik forfanget filtret ind i den hægte, jeg havde gjort skuldersnoren fast med. Dette hurlumhej resulterede i en tabt fisk og overvejelser om hvordan en ordentlig vadestav skulle udformes.

Et af kravene burde helt klart være, at den blev på sin plads bagved eller på siden af lystfiskeren. Desuden skulle den også være så kraftig, at man kunne hænge hele sin vægt i vadestaven uden at være bange for, at den skulle knække sammen under ens vægt. Hvilket var en tillid jeg ikke turde betro til mange af de sammenklappelige vadestave, der tilsyneladende var lige så populære, som de var nytteløse til vadning i hårdt strømmende vand.

Efter at have brugt den lånte vadestav på hele min tur til de nordsvenske laksevande, måtte jeg indse at den opfyldte langt de fleste af de krav, jeg ovenover har stillet til en ordentlig vadestav. Desuden gav den også et godt fæste på bundens sten, da den nederst var forsynet med en gummidup af samme type som sidder på krykker og gangstativer til ældre medborgere. Jeg fik efter en forespørgsel lov til at gengive modellen her i spalten.

Hermed opfordres klubber og foreninger til at bruge et par klubaftener på at lave denne solide vadestav, så medlemmer kan vade sikkert under næste sommers fiskeri. Tag et 20 mm tykt rør i rustfrit stål og skær det til i en længde, så det går næsten til hagen på lystfiskeren der skal bruge staven. Hermed får vadestaven en længde der gør at du har et sikkert greb om håndtaget uden at skulle læne dig for langt frem når du skal kravle ned fra sten og lignende ude i vandet, ligesom du kan mærke efter om bunden er sikker nok i en skrå vinkel foran dig. Til håndtaget bruger du en 2 - 3 mm nylonsnor, der lægges stramt om stålrørets øverste ende. Lav gerne håndtaget 2 - 3 gange så langt som din håndbredde og afslut med en tackling, så håndtaget sidder urokkeligt fast.

På den øverste halvdel lidt over midten laves en ny tackling. Heri fastgøres en 5 mm nylonsnor, som udgør den løkke du har rundt om hals og skulder under vadningen. Som afslutning på skuldersnoren binder du en messing-karabinhage, så du let kan komme fri af vadestaven.

Godstykkelsen på stålrøret er jeg ikke helt sikker på men jeg mener at det er 2 mm. vægten kommer nemlig op over 2 kilo. Dette er ganske vist en tung vadestav at slæbe rundt på ved vandet, men den sikre vadning den giver dig, er den ekstra vægt værd. Til gengæld er der ingen grund til at medbringe en priest til aflivningen af fiskene. Et enkelt slag med vadestaven tager livet af selv de største laks.

Århus Stiftstidende & Randers Amtsavis