Kunstigt åndedræt til havørredbestanden. - 16. januar 1999 | ||||
|
Når elfiskeriet efter avlsfisk er overstået, mangler der stadig et stort stykke arbejde før de næste generationer af hav- og bækørreder er sikret. Næste fase består i at stryge de gydemodne fisk for æg og sæd. Det er netop, hvad folkene fra Lyngbygårds Sammenslutningen er i færd med, da jeg besøger Dørup Mølle Dambrug en lørdag sidst i december. Her har sammenslutningen opbevaret fiskene i en stor dam, hvor de har svømmet rundt, indtil de er så langt fremme mod gydningen, at de er meget lette at stryge for æg og sæd. Selve strygningen foregår ved at man først fanger fiskene i et stort net, som trækkes gennem opbevarings bassinet. Herefter tages fiskene enkeltvis nænsomt op, og den person, der skal stryge den enkelte fisk, holder fast i halen med den ene hånd, medens han med den anden hånds tommel- og pegefinger klemmer forsigtigt om bugen på fisken, der skal stryges for æg eller sæd. Hvis hunfisken er gydeklar nærmest sprøjter æggene lystigt ud fra åbningen ved gatfinnen, og efter nogle ganske få strøg har man hurtigt tømt fisken for æg, og den særdeles slunkne fisk, lukkes nu tilbage i en anden dam, hvor den kan komme til kræfter inden den igen sættes ud i åen for at bibringe til bestandens videreførsel til næste gyde sæson. Denne operation kræver mange kræfter ude i naturen, da hunnen ud over selve kraftanstrengelsen i forbindelse med selve gydningen, også har udgravet den gydegrube, som æg og sæd bliver lagt i, inden de igen med nye slag af hunnens hale dækkes med sten og grus. Således æggene er beskyttet mod andre fisk, der gerne vil have lidt kongekaviar på menuen. Men også sådan at æggene i grusbunken er sikret rigeligt af frisk vand hen over sig, så de kan udvikles helt naturligt. Dette arbejder forårsager ofte store sår på hunnens hale og gatfinne, som derefter er et let bytte for svampeangreb, der ofte ender med dødelig udgang for de udslidte fisk. Derimod er hannerne lidt mere uvillige til at afgive sæden, men det er erfarne folk, der har med sagen at gøre, så de få dråber fra hver fisk, der skal bruges for at befrugte æggene bliver hurtigt og nænsomt afgivet inden hanfiskene også slippes ud i en dam, hvor de skal komme til kræfter inden de også slippes tilbage i åen igen. Orla Jegstrup Jensen fra Brabrand Lystfiskerforening, der leder dagens strygning, fortæller at elfiskeriet nu er overstået, og at man kun regner med at komme op på ni liter rogn ud af de sytten, som tilladelsen rækker til. Mangelen på avlsfisk i dette års elfiskeri, mener Orla har flere årsager. For det første kom den megen nedbør i efteråret meget tidligt og derfor er fiskene meget tidligt gået temmelig langt op i systemet, hvilket også bekræftes af, at den største havørred på 8,5 kg, der blev fanget ved denne sæsons elfiskeri, blev fanget meget langt oppe i Århus Å-systemet. Det, der bekymrer Orla mest, er de utroligt mange net langs kysterne i Århus Bugten, hvoraf mange tilsyneladende er ulovlige. Desuden har denne sæson budt på flere tilfælde af ulovligt satte garn og ruser i selve åsystemet. Specielt klart i erindringen, står de ulovlige garn som fiskerikontrollen konfiskerede inde under selve Mindebro på Århus Å=s sidste strækning inden den flyder ud i havnen. Orla håber til gengæld på, at den megen regn i efteråret er med til at give fiskene mulighed for at få et godt år med den naturlige gydning. De æg og den sæd, der blev strøget denne lørdag, blev efter blanding anbragt i klækkebakker på klækkeriet nede på Bodil Mølle længere nedstrøms i Århus Å. Her skal de stå i cirka halvfems dage, inden de små fisk har fortæret hele blommesækken og er klar til selv at tage føde til sig. Endnu en gang er der tale om et meget manskabskrævende arbejde, da der denne lørdag er fem mand fra Lyngbygårds Sammenslutningen i gang med det hårde og kolde arbejde med først at fange fiskene i det store net og derefter stryge fiskene. Men som en af deltagerne i dagens arbejde siger, så bærer det jo lønnen i sig selv, når man ved at bruge en frilørdag, på denne måde, kan være med til at sikre det fremtidige fiskeri. Århus Stiftstidende & Randers Amtsavis |