Fødevareminister Henrik Dam Kristensen har fremsat et lovforslag der sætter nogle begrænsninger for udøvelse af trollingfiskeriet i de indre danske farvande. Disse indgreb har ikke den store indflydelse på udøvelsen af fiskeriet i vort område. Det er dog tankevækkende om disse begrænsninger i udøvelsen af fiskeriet med stang og line er for at tækkes fritidsfiskerne, som fik antallet af garn kraftigt nedskåret sidst loven blev revideret.
De geografiske indskrænkninger berører som sagt ikke områder her i østjylland, selvom det måske kunne være en ide at indføre visse begrænsninger i nogle af vore meget smalle fjorde indenfor området. Svenskerne har jo forlængst forbudt trolling fiskeriet i de indenskærs farvande. Denne lov lægger også op til at trollingfiskeriet ikke må foregå alt for tæt på land, uden at der endnu er sat det nøjagtige antal meter på forslaget.
Måske skal man tolke ministerens udspil derhen, at han vil have en debat om, hvorvidt man kan kalde fiskeriet fra meget store og energikrævende både med 7 - 8 stænger ude af gangen for rekreativt fiskeri. For samtidigt er det meget vigtigt at lægge mærke til at det ulækre rykfiskeri for eksempel efter hornfisk, som det har foregået fra visse broer og moler, også vil blive forbudt hvis lovforslaget vedtages i dets nuværende form. Et tiltag enhver lystfisker bør hilse særdeles velkomment.
Til gengæld vil det være meget uheldigt, hvis der indføres begrænsninger i det meget hyggelige fiskeri, der foregår med én eller to stænger ude med blink eller woblere fra en båd, der sejles langsomt for årer eller svag motorkraft. Dette traditionsrige fiskeri bedrives stadig på mange af vore indre farvande og betegnes på nudansk som overfladetrolling. Dette er en fiskeform, som ingen kan have ondt af og som nævnt har en dyb og rodfæstet tradition i de kystnære områder.
Nu må vi bare håbe at den debat der uværgeligt vil komme om trollingfiskeriets fremtid herhjemme, vil blive ført på en saglig og nøgtern måde.