Dette traditionelle fiskeri med "Klamp" viste sig at være en særdeles spændende og lærerig oplevelse.

Først fik jeg afvist en ti‑fods spinnestang med en bemærkning om, at den nok var for lang til at have med i båden. Da manden derefter afviste fars egen hjemmebyggede 8,5 fods kulfiber­vidunder, med ordene om at han og sønnen André havde masser af grej, der var meget bedre til makrelfiskeriet, var forvirringen hos mig total. Forvirringen steg til målløshed, da jeg så de træklodser og gamle udrangerede stænger, der blev lagt ned i båden.

Nu var manden ikke nogen Hr. Hvemsomhelst, da det var Martin Dellien, daglig leder af laksefiskeriet i Örekilsel­ven, der havde inviteret mig på makrelfiskeri på Gulmarnns‑fjorden. Den fjord som Örekilsel­ven munder ud i. Omgivelserne var smukke i en næsten ufattelig grad, der helt ledte tankerne bort fra det noget miserable grej, som båden var blevet udstyret med.

Fremme ved fiskepladsen fik jeg historien om dette gamle traditionsrige fiskegrej "Klamp", som bliver brugt overalt i Bohuslän, den dag i dag. Klamp'en minder meget om det kolbetøj, der tidligere blev brugt på søerne omkring Silkeborg og andre søer herhjemme. Hvor denne type grej er helt forsvundet i dagligt brug herhjemme, lever det som nævnt så godt i Sverige, at trettenårige André havde lavet sig et meget fint eksemplar i skolens timer i træsløjd, og han foretrak så langt dette traditionelle grej fremfor moderne kastestænger.

Cirka en halv meter over krogen, der er agnet med en meget lille sild (5 ‑ 8 cm lang), anbringes en vægt til at holde agnen i den ønskede dybde og derefter vikles 7 ‑ 9 favne line af klampen. Nu vikles linen op om den følsomme spids, der vibrerer ved makrellens hug, og sikres til slut med et dobbelt halvstik. Derefter lægges klamp'en på bådkanten eller sættes med hakket i et af bådens indvendige håndtag, så den læner sig op ad rælingen. Når makrellen hugger skal man være hurtig. Meget hurtig endda.

Rundt om os lå der 9 andre både, og der var let at se, at klampen var et populært fiskeredskab på alle bådene. Den første tid skete der ingenting, og småsnak om den lunefulde makrel, udvikler sig mellem bådene. Under disse samtaler lærer jeg også udtrykket "gånar" at kende.

Det dækker over, at makrellen er begyndt at æde plankton i stedet for at frådse i de småsild, der findes i fjorden i hobetal, og som vi bruger for at lokke makrellen til hug. Al samtale slutter dog lige så snart de første vibrationer i klampen tilkendegiver, at en stime makrel er i området.

Da stimerne begyndte at ankomme, kunne jeg da også se, at begge mine værter beherskede dette fiskeri næsten til fuldkommenhed. Så selv om spidsen på min klamp vibrerede lystigt, gik der et godt stykke tid, før jeg endelig fik en makrel til at hænge fast på krogen, for derefter at miste den ved bådkanten. Et hurtigt løft i klampen er nødvendig, for at sætte krogen fast.

Derefter smides klampen ned i bunden af båden, og makrellen hives op ved almindelig håndkraft. Nakken knækkes på makrellen og nu skal krogen hurtig agnes igen, for at man kan forsætte fiskeriet.

Nu satte et heftig uvejr med kraftig regn og blæst desværre en stopper på forsat fiskeri men på de gode dage, fanges der let op til 70 ‑ 80 makrel, når det er folk, der kan kunsten at fiske med klamp. Et fiskeri undertegnede helt klart skal prøve igen næste gang lejligheden byder sig på en smuk efterårsdag, på denne underskønne fjord.