Svend Saabye står for mange lystfiskere som indbegrebet af en mand, der til fulde forstår at nyde den natur, som fiskeriet udøves i. Og da han er blevet femogfirs år her i sommers fandt jeg, at det ville være en god ide at introducere ham til de mange nye lystfiskere, der er kommet  til, siden han for mere end fyrre år siden udgav bogen, Lystfiskerliv.

Bogen indtager en særdeles sjælden position i dansk lystfiskerlitteratur, da den siden udgivelsen første gang i 1957, er blevet genudgivet hele fire gange. Hvilket ikke er sket for nogen anden dansk lystfiskerbog. Desuden er både "Fisk og Flue" fra 1952 og "Fluefiskeri efter ørred og stalling" fra 1958, Svend Saabye's to første bøger, siden blevet genudgivet.

Ud over kapitlerne om laksefiskeriet i Norge og minderne fra barndommen, er det vel kapitlet Ved Valdemars Å og de to efterfølgende kapitler, der alle omhandler fiskeriet i, Valdemars Å, der står stærkest i erindringen. Der er her tale om et fiskeri ,der helt klart står forfatterens hjerte særdeles nært. Mit første spørgsmål til Svend lyder da også. Valdemars Å! Det er da Omme Å, ikke sandt.? Dette bekræftes med en nikken og et: Ja, det var en pragtfuld å og jeg startede med at fiske derovre under krigen. Afsted med tog og cykel, men det blev ikke til så meget på det tidspunkt. Det kom først rigtigt i gang i femogfyrre, da krigen var slut og det blev lidt nemmere at transportere sig selv rundt. Dengang var det verdens dejligste vandløb. Du fatter ikke, hvad der var af store ørreder. - Så kom de S...... dambrug og ødelagde det hele. Svend ryster resigneret på det hvidhårede hoved og nipper lidt til sin Gammel Dansk for at ryste det ubehagelige minde af sig. Det er jo en udvikling, du har haft mulighed for at følge på nærmeste hold! indskyder jeg. Det kan du stole på. Jeg har det såmænd på papir. - Og når jeg tænker på, at vi dengang havde et mindstemål på femogtredive centimeter og alligevel fangede 600 ørreder bare på den strækning, vi havde af åen. Det var tider, kan jeg fortælle dig. Kom så skal du se! Svend rejser sig, åbner en skuffe og trækker en rulle papir frem, hvor der er tegnet omrids af de tretten ørreder, som han fangede over den trettende og den fjortende august 1955. Svend holder tegningerne op i lyset, så jeg tydligere kan se de gamle blyants-omrids. Jeg må lidt misundelig konstatere, at alle fiskene er betydeligt større end det mindstemål på femogtredive centimer, som de havde for fiskeriet. Svend slår med papirsrullen på min skulder, og siger med eftertryk. Mærk dig de er alle. Alle taget på tørflue. Vis mig det vandløb, hvor vi kan gøre det idag.

Kærligheden til området ved Omme Å er så stor, at han og hustruen Grethe køber et hus i nærheden af åen i begyndelsen af tresserne. Huset er nu overtaget af datteren, så Svend kommer stadig ved åen. Meget tidligt i halvtredserne er de en kreds af fluefiskere, der gik ind og lejede et stykke af åen. Herved danner de landets første fluefiskerklub. De første medlemskort til denne klub har Svend også møjsommeligt gemt i sit arkiv, som vil være et fund for de lystfiskere, der går lidt op i historien bag dansk fiskeri. Det er også tydeligt, at huset ved åen ofte var fyldt med fiskevenner fra nær og fjern, og derfor rummer kære minder for både Grethe og Svend.

Henne ved bordet igen sidder Svend og bakser lidt med sit dyrt indkøbte høreapparat, som han ikke synes fungerer godt nok. Men hørelsen fejler dog intet, da jeg fortæller ham at Skov- og Naturstyrelsen vil sætte bævere ud i det øverste af Omme Å's vandsystem. Det er jo fuldstændigt vanvittigt. Svend ser vantro op på mig, og forsætter efter at have fået ild på piben: De har jo ikke eksisteret i den danske natur i flere tusind år, Samtidigt siger man fra samme styrelse, at laksen ikke er en naturlig del af den danske fauna, selv om denne først er blevet en meget truet art igennem sidste del af dette århundrede. Hvad er det for en gang pladder! Den var sågu da naturlig i Gudenåen og de vestjyske åer. Det er jo fuldstændigt vrangtvendt! Der kommer et par hidsige røgskyer op fra piben inden Svend forsætter: Vi vil ikke få andet end ulykker af dem. Jeg tvivler på, at de kan eksistere ved Omme Å. Der er jo ingen træer langs åen. Og dambrugene ligger så tæt langs åen, at det vil man kun få ballade ud  af! Nej det er fuldstændigt vanvittigt! - Det er galimatias.

Svend rejser sig igen. Denne gang går han hen til et skab, hvor der står ringbind side om side med årstal på ryggen, der rækker helt tilbage fra 1955. Ud af rækken trækker han et ringbind, hvor ryggen fortæller, at det omhandler årene fra 1957 - 1959. Efter lidt søgen finder han, hvad han søger. Se her. Denne kronik skrev jeg allerede i 1958. Det er om et af Hedeselskabets afvandingsprojekter ved Omme Å.  Det er netop i de år ulykkerne begynder at vælte ned over åen, fortæller han. Lige siden har Svend skrevet i mod dambrug og afvandinger ved Omme Å. Allerede i sidst i halvtredserne, fortæller han, er skaderne på åen så store, at det er nødvendigt med udsætninger for at holde ørredbestanden ved lige.

Svend fortæller, at han allerede meget tidligt var klar over, at vi lystfiskerne var nødt til at stå sammen, hvis vi skulle dæmme op for de skader det industrialiserede samfund og landbrug påførte vore fiskevande. Derfor var han meget tidligt involveret i forbundsarbejdet og fortæller engageret om nogle af de første år i det nu tresårige Danmarks Sportsfiskerforbund. Svend fortæller levende om tidlige medlemmer af bestyrelsen. Navne som Admiral Saabye, Kammerherre Gyth (tidligere præsident for DSF) og Skovrider Halskov Hansen fra forbundets meget tidlige år nævnes i flæng. Det bliver hurtigt klart, at Svend har spillet en langt større rolle, end den han fortæller om. Så det er derfor helt på sin plads, at han har skrevet et indlæg i det jubilæums tillæg, der var indlagt i Sportsfiskerens november udgave.

Allerede nu er spaltepladsen i dette nummer brugt op, og jeg vil derfor forsætte med Svends beretninger fra Norge en lørdag inden Nytår. Skulle du i mellemtiden, selv have lyst til at læse mere af Svend Saabye, kan jeg varmt anbefale bøgerne: Lystfiskerliv, Gyldendals Forlag (ISBN 87-00-36822-9) og Fisk og Flue, Forlaget Svalebøgen (ISBN 87-985134-8-6). Begge findes stadig i handelen, hvorimod Fluefiskeri efter ørred og stalling nok kun kan fås antikvarisk, men stadig er meget læseværdig.