Ørredens sky fætter. - 3. oktober 1998 | ||||
|
Alene det faktum, at stallingen er fredet i den første del af fiskesæsonen, gør den endnu mere atraktiv her om efteråret, når gydningen er vel overstået. Stallingen er på dette tidspunkt på sit højeste både som sports- og spisefisk. Dog har jeg altid haft svært ved at forbinde fisken med den duft af timian, der skulle have været med til at give stallingen sit latinske navn: Thymallus thymallus. Der er ingen tvivl om, at stallingen er en yderst fremragende spisefisk. Især her om efteråret, hvor temperaturen sjældent er så voldsom, er det muligt at opbevare den eller de fangne stallinger således, at de ikke taber væsentlig i smagen inden tilberedningen. Hvilket kan være lidt af et problem i sommerens varmeste tid. Desuden er stallinger over fyrre centimeter som oftest rene skønhedsåbenbaringer, med sin store rygfinne, der for hannernes kan indeholde violette og grønt-flourescerende nuancer og de store skæl. Desuden er ryggen stålblå, hvilket har givet disse store eksemplarer tilnavnet Ablåmænd@. Til gengæld kan det være meget svært at komme i kontakt med de større eksemplarer. Bedst er det at forsøge sig med fluer, som er ganske hårdt fortyngede for at nå helt ned til stallingernes standpladser. En sjælden gang er det muligt at lokke stallingen til hug på en lille spinner, der fiskes langsomt hen over bundens skjulesteder. Til andre tider tager stallingen villigt en fritdrivende orm på en meget let belastet line Nu hvor grødeskæringen er forbi, og der igen er kommet gang i strømmen, kan man ofte finde stallingen i de dybe huller bag ved steder med stærk strøm. Nu gælder det om at få agnen til at gå rigtig for at fange fiskenes interesse. Selv bruger jeg ofte tangloppeimitationer i bunden af forfanget. Derefter placerer jeg en flymph eller nymfe som ophænger cirka en halv til en hel meter over bundfluen. Nu gælder om at lave et halvdårligt kast, så fluen får tid til at komme ned i nærheden af bunden, inden der kommer træk på linen. Dette vil imitere et par insekter, der hjælpeløst driver med strømmen. Ligeså snart der kommer træk på linen, vil den lette ophænger svinge op i vandet som ved egen kraft. Dette udløser meget ofte et hug i de første sekunder efter trækket på forfanget er opstået. Til trods for at der ikke er mange svaler tilbage i landet, er der stadig en god chance for en klækning af døgnfluer. Selv så sent på året som i skolernes eftersårsferie, hvor jeg selv plejer at afslutte min min tørflue/nymfesæson, kan du blive vidne en massiv klækning af døgnfluer på vandoverfladen. Specielt er det baetis-arterne Rhodani og Vernus, der når at få en generation på vingerne her sidst på sæsonen. Så her kan du roligt bruge forårets udgaver af Olive Dun og Blue Dun igen. Denne gang gerne et til to numre mindre. Således forstået, at hvis du om foråret har brugt krogstørrelse 12, er det klogt at gå ned i størrelserne 14 - 16 til fiskeriet i det sene efterår. Inden du får problemet med at finde stallingerne i vandløbet, kan det være et problem at finde et vandløb, der huser en god bestand af stallinger. Slår man op i for eksempel Gyldendals Leksikon, er der ikke meget hjælp at hente, da teksten er meget kortfattet.: AStalling, Thymallus thymallus: laksefisk med høj, lang rygfinne; lever i enkelte jyske åer og bække; udmærket spisefisk.@ Udtrykket enkelte åer og bække er jo ikke just særligt præcis. Men heldigvis er stallingen da langt mere udbredt, end leksikonet lader ane. Allerede nede i grænseregionen støder du første gang på fisken, da der i Vidåens tilløb, specielt Arnå og Grønneå findes gode bestande af stallinger, og Tønder og Omegns Sportsfiskerforening sælger dagkort til de nævnte strækninger. Næste gode stallingvandløb er Gels Å og Gram Å. Her mener jeg, at det kun er muligt at købe dagkort til Gels Åen. Længere oppe i landet støder vi på den gamle grænse: Kongeåen, der huser en særdeles fin bestand af stallinger. Her er der i de sidste år fanget nogle meget fine eksemplarer. Den største jeg har set dernede var en hanstalling på imponerende 61 cm, som en ukendt tysker fangede under fredningen for to år siden på en fortynget Hare=s Ear nymfe. Fisken blev behørigt genudsat, men vor tyske ven kiggede meget langt efter den. Vel vidende at han formodentlig aldrig fanger så stor en stalling i danske vande igen. Længere oppe i landet kommer så Skjern Å, hvor du finder stallingen i tilløb som Fjederholdt Å, Rind-Høgild Å, Karstoft Å og Vorgod Å. Selve Skjernåen huser fine bestande på de øvre strækninger, og her bliver der også fanget meget fine eksemplarer hvert år. Her skal du bare huske på, at der en særfredning, så du ikke må fiske i vandløbene efter den femtende september. Til gengæld er der stadig åbent for fiskeri i Storåen, Tvis Å og specielt i tilløbet Råsted Lilleå, som alle holder fine bestande af stallinger. Her i østjylland findes der kun stallinger i Gudenåen. Til gengæld findes de på hele strækningen fra Tørring op til Mossø og på hele strækningen er der gode chancer for at komme i kontakt med særdeles rimelige eksamplarer af arten. Følgende steder kan du få oplysninger om de forskellige fiskesteder: Tønder turistbureau, 74 7212 20 Vojens Turistforening, 74 54 06 00 Vejen Turistbureau, 75 36 26 96 Skjern Turistkontor, 97 35 18 55 Holstebro Turistforening, 97 42 57 00 Det rig som jeg normalt benytter, består af følgende mønstre. Dog har jeg skiftet mit eget tangloppe mønster ud med Steen Ellemose's da denne er mere enkel at gå til. Steen Ellemose's Tangloppe Krog : Mustad 3906 (sproat) str. 10 - 16 Bindetråd : Orange Fortyngning : 0.15 - 0.25 kobbertråd, gerne tre til fire lag. Lagt tilspidset. Rib : Oval guldtinsel eller kraftig guld wire, Rygskjold : Klar plast (plastik omslag er fortræffeligt) Krop : Uld fra harehoved mellem ørerne, kun den brune del eller Fly-rite i passende farve f. eks. nr. 30 March Brown
Vegen Special Krog : Mustad 94841 str. 6 - 12 Bindetråd : Sort hackle : Grå agerhøne brystfjer hale : Fibre fra grå agerhøne brystfjer Abdomen : Renset grizzle fjerskaft Thorax : Påfugleherls |