Alene det faktum, at stallingen er fredet i den første del af fiskesæsonen, gør den endnu mere atraktiv her om efteråret, når gydningen er vel overstået.

Stallingen er på dette tidspunkt på sit højeste både som sports- og spisefisk. Dog har jeg altid haft svært ved at forbinde fisken med den duft af timian, der skulle have været med til at give stallingen sit latinske navn: Thymallus thymallus. Der er ingen tvivl om, at stallingen er en yderst fremragende spisefisk. Især her om efteråret, hvor temperaturen sjældent er så voldsom, er det muligt at opbevare den eller de fangne stallinger således, at de ikke taber væsentlig i smagen inden tilberedningen. Hvilket kan være lidt af et problem i sommerens varmeste tid.

Desuden er stallinger over fyrre centimeter som oftest rene skønhedsåbenbaringer, med sin store rygfinne, der for hannernes kan indeholde violette og grønt-flourescerende nuancer og de store skæl. Desuden er ryggen stålblå, hvilket har givet disse store eksemplarer tilnavnet Ablåmænd@.

Til gengæld kan det være meget svært at komme i kontakt med de større eksemplarer. Bedst er det at forsøge sig med fluer, som er ganske hårdt fortyngede for at nå helt ned til stallinger­nes standpladser. En sjælden gang er det muligt at lokke stallingen til hug på en lille spinner, der fiskes langsomt hen over bundens skjulesteder. Til andre tider tager stallingen villigt en fritdrivende orm på en meget let belastet line

Nu hvor grødeskæringen er forbi, og der igen er kommet gang i strømmen, kan man ofte finde stallingen i de dybe huller bag ved steder med stærk strøm. Nu gælder det om at få agnen til at gå rigtig for at fange fiskenes interesse. Selv bruger jeg ofte tangloppeimitationer i bunden af forfanget. Derefter placerer jeg en flymph eller nymfe som ophænger cirka en halv til en hel meter over bundfluen. Nu gælder om at lave et halvdårligt kast, så fluen får tid til at komme ned i nærheden af bunden, inden der kommer træk på linen. Dette vil imitere et par insekter, der hjælpeløst driver med strømmen. Ligeså snart der kommer træk på linen, vil den lette ophænger svinge op i vandet som ved egen kraft. Dette udløser meget ofte et hug i de første sekunder efter trækket på forfanget er opstået.

Til trods for at der ikke er mange svaler tilbage i landet, er der stadig en god chance for en klækning af døgnfluer. Selv så sent på året som i skolernes eftersårsferie, hvor jeg selv plejer at afslutte min min tørflue/nymfesæson, kan du blive vidne en massiv klækning af døgnfluer på vandoverfladen. Specielt er det baetis-arterne Rhodani og Vernus, der når at få en genera­tion på vingerne her sidst på sæsonen. Så her kan du roligt bruge forårets udgaver af Olive Dun og Blue Dun igen. Denne gang gerne et til to numre mindre. Således forstået, at hvis du om foråret har brugt krogstørrelse 12, er det klogt at gå ned i størrelserne 14 - 16 til fiskeriet i det sene efterår.

Inden du får problemet med at finde stallingerne i vandløbet, kan det være et problem at finde et vandløb, der huser en god bestand af stallinger. Slår man op i for eksempel Gyldendals Leksikon, er der ikke meget hjælp at hente, da teksten er meget kortfattet.: AStalling, Thymallus thymallus: laksefisk med høj, lang rygfinne; lever i enkelte jyske åer og bække; udmærket spisefisk.@ Udtrykket enkelte åer og bække er jo ikke just særligt præcis. Men heldigvis er stallingen da langt mere udbredt, end leksikonet lader ane.