Sjælden fangst på pirk. - 28. maj 2000
         

 

Niels Bilde fra Randers blev noget overrasket, da han for nyligt lå og fiskede med pirk 3 sømil ud for Havknuden syd for Grenå. Midt i mellem pæne torsk og sej på op til to kilo, fik han pludselig et godt hug. Selvfølgeligt regnede han med at endnu en torsk havde taget pirken. Der blev derfor lidt panik på båden, da han så, at det var en meget stor fladfisk, der havde taget den 75 grams tunge pirk.

Da panikken havde lagt og fladfisken var sikkert om bord efter en rigtig god fight. Viste det sig at være en flot rødspætte på 65 centimeter og 2,6 kilo. Rødspætten var som nævnt taget på en almindelig pirk på 10 meter vand. Ud over den flotte fladfisk fik Niels også 15 torsk, hvoraf de største vejede omkring de to kilo foruden en del småsej.

Niels fortæller, at fiskeriet ud for Havknuden er meget bestemt af strømmen. Den nordgående strøm presser nemlig vandet op nede fra Hjelm Dyb til kun 10 til 14 meter vand uden for Havknuden. Dette giver ofte en meget kraftig understrøm, derfor måtte Niels sejle næsten 25 sømil før han fandt et sted, hvor der var et godt fiskeri. Hvilket ofte er tilfældet ved fiskeri på dette sted.