DM i Fluebinding 2002. - 11. april 2002
       

 

Den store Jagt og  Fiskeri udstilling i Odense 5. – 7. april 2002 dannede rammen om dette års DM i Fluebinding arrangeret af Danmarks Sportsfiskerforbund og Federation of Flyfishers Denmark.

20 seniorer og 12 juniorer kæmpede om årets titel, og den store overraskelse var, at enkelt pige, Mette Frøslev fra Esbjerg, havde valgt at deltage i juniorernes konkurrence. Hun var elev på Ålestrup Naturefterskole sidste skoleår, og var faldet på en af drengene på fluebindingsholdet. Så derfor var det et naturligt for hende at melde sig til valgfaget fluebinding. Så lidt mere end et års træning havde bragt hende op blandt de tre bedste juniorer i landet, idet hun indtog en flot tredjeplads i årets DM.

Førstepladsen var der aldrig tvivl om, idet Jonas Blom fra Tønder valget samtlige tre klasser ved DM. Andenpladsen blev besat af Torben S. Kondrup fra Randers, mens unge Jeppe Laier fra Beder, der er elev på Helgenæs Naturefterskole, havnede udenfor præmierækken. Det var tydeligt at undervisningen på de to efterskoler Ålestrup Naturefterskole, der henholdsvis havde tre nuværende og to tidligere elever med i konkurrencen. Medens Helgenæs Naturefterskole havde to deltagere med.

På seniorsiden blev Niels Verner Pedersen fra Odense dansk mester, medens en anden fynbo Benjamin Wædeled fra Munkebo indtog andenpladsen, efterfulgt af Jonas Ribergaard Rasmussen fra Klarup på tredjepladsen. Også på seniorsiden var der lokal deltagelse, i det Søren Flarup Nielsen fra Randers var en af deltagerne. Søren klarede sig pænt og vandt klassen Allround med en Egernhårs Zonker.

Århus Stiftstidende & Randers Amtsavis