Få deltagere ved Randers Fjord Cup. - 29. januar 2005
       

 

Kun lidt over 60 lystfiskere var mødt frem til dette års Randers Fjordcup, som for tiende gang blev arrangeret af Støvring Mellerup Idrætsforenings Lystfiskerafdeling. Det var kun godt halvdelen af deltagerantallet i 2003, og bestyrelsesmedlem Jan Schøler mente, at de sidste dages dårlige vejrmeldinger for konkurrencedagen, havde holdt mange væk.

Rent fiskemæssigt var der ikke meget at komme efter. Da dagen var gjort op var der kun indvejet tre havørreder, og de fordelte præmierne mellem sig på denne måde. Førstepræmien gik til Jan Petersen for en havørred på 57 centimeter og 1.850 gram, andenpladsen tog Knud Sørensen med en havørred på 46,5 centimeter og 950 gram og tredjepladsen gik til Jens Andersen med havørred på 44 centimeter og 750 gram.

Hos juniorerne var der kun to præmietagere. Heine Frost tog førstepladsen i aborrekonkurrencen med en aborre på 28 centimeter og 300 gram. Kasper Andersen tog andenpladsen i aborrekonkurrencen og fik førstepræmien for dagens eneste skalle.

Der var mange lystfiskere, der havde satset på fiskeriet inde i havnebassinerne i Randers Havn. Lørdagen havde nemlig budt på et fremragende fiskeri med pæne fangster af havørreder, rigtig mange pæne aborrer og enkelte helt. Men om søndagen var alle gårsdagen pist forsvundet, og de to juniorer havde leveret et hårdt arbejde for at fange deres præmiefisk.

Århus Stiftstidende & Randers Amtsavis