Dårligt fiskeri i Århus Bugt. - 14. november 1998.
         

 
 

I sidste weekend kom det frem, at Århus Fiskeri Auktion fik meget få fisk til indvejning og at enkelte af fiskefartøjerne må nøjes med dagsfangster omkring de 50 kilo.

Det dårlige fiskeri langs kysterne har gennem hele året været en gåde for områdets lystfiskere. Det har været mere end svært at opnå tidligere års pæne fangster af torsk, havørred og fladfisk. Desuden har for eksempel turbåds-skipper Arne Christensen fra Kongsgårde allerede i forsommeren gjort opmærksom på, at noget er rivende galt. Arne har hele sommeren haft svært ved at finde torskene selv på pladser, der i tidligere år altid gav garanti for sikre fangster af pæne torsk.

De der har stillet sig op ved én af de mange gode torskepladser, som var kendt fra succesfyldte ture tidligere år, har i år måttet opleve at fange mange torsk. De måtte også erkende, at det har været svært at fange en torsk over mindstemålet på de fyrre centimeter. Det samme har også været tilfældet med fangsterne af fladfisk indenfor Århus Bugten og kysterne på Djursland. Det tyder altså på, at der stadig er en god bestand af småfisk indenfor de nævnte områder. Til gengæld savner vi de store årgange i de forskellige fiskebestande.

Tidligere på året blev Grethe Fallesen, leder af afdelingen for Natur og Miljø ved Århus Amt, citeret for nogle meget dystre forudsigelser her i avisen, hvis vi løb ind i en våd sommer. Idet der så ville ske en stærk forøgelse i udvaskningen af kvælstof fra markene, at algerne kunne gå hen og få en kraftig opblomstring i de kystnære områder.

Med faren for en opblomstring af for eksempel den giftige alge Gyrodinium Aureolum efter den våde sommer og det særdeles våde efterår, kontaktede jeg Grethe Fallesen for at få en situationsrapport over situationen netop nu, hvor vandstanden i åerne er på sit højeste i mange år. Grethe Fallesen havde dog trøstende ord, i det hun netop sad med prøver, der viste at antallet af bunddyr som børsteorme, sandorme og søstjerner faktisk så rigtig godt ud i forhold til tidligere år. Desværre var de på Afdelingen for Natur og Miljø ved Århus Amt ikke færdige med at analysere disse prøver i laboratoriet og havde derfor ikke de helt nøjagtige tal.

Den store udvaskning af kvælstof på grund af den våde sommer og det særdeles våde efterår modvirkedes i stor grad af, at vi også har haft meget blæst i hele perioden. Hvilket har medvirket til at havvandet hele tiden blev blandet godt og grundigt op, så der ikke har været graverende tilfælde af iltsvind ved amtets kyster i år. 

Grethe Fallesen er meget godt tilfreds med at åerne, mange steder er gået over deres bredder. Herved aflejres en stor del af det kvælstof, der ville være transporteret ud til havet, på markerne i stedet for. Desværre var det for tidligt at give tal for udvaskningen af kvælstof og fosfor for sommeren og efteråret, da disse tal først vil være endeligt klart til foråret 1999.

Chancen for en ny kraftig opblomstring af alger som Gyrodinium Aureolum eller den Chattonella-alge, som dræbte titusinder af hornfisk længe før de kom ind i de indre farvande, vil Grethe Fallesen helst ikke spå om endnu. AChancen er der altid. Det er som regel et sammenfald af gunstige betingelser for algen: ATilgang af næring, den rette mængde lys og havvandets temperatur, udløser opblomstringen af de forskellige algetyper@. Specielt var Grethe Fallesen nervøs for at vi skulle få en periode med stille vejr i den nærmeste fremtid, da de store mængder af kvælstof, der udvaskes for tiden, vil give algerne særdeles gode vækstbe­tingelser. Nu foregik interwievet fredag den 6. november om morgenen, hvor vinden var i vest. I skrivende stund mandag den 9. efter en dag med hård vind fra øst, ser de næste dages vejrudsigt ikke ud til at levne en algeopblomstring mange chancer. Så et lille forsigtigt hurra for det dårlige vejr er måske på sin plads.

Tilbage står vi så bare med en stor undren: AHvorfor pokker er der ikke ret mange store fisk tilbage langs med kysterne@! Måske skal årsagen findes hos det erhverv, som nu klager over manglende fangster. Har fiskerierhvervet og dets stedse udvikling af nye og mere effektive fangstredskaber efterhånden nået et punkt, hvor naturens balance forrykkes, så det ikke længere er muligt for bestandene at reproducere sig selv hurtigt nok til at tåle det store fisketryk fra de moderne fartøjer, der bruges i dag.