Gode forhold for molefiskere på Grenå Havn. - 26. september 1998
         

 

Så langt ude på ydermolen ved den forhenværende terminal for Grenå-Hundstedlinien, som du må gå, så jeg en familie, hvor moderen og junior, efter deres eget udsagn, stod og fiskede efter havkarudser.

Dette vakte min nysgerrighed og kort efter lå jeg med rumpen i vejret ved siden af junior, så jeg kunne kigge ned i vandet helt inde under molen. Her stod ganske rigtig en stime af små fisk. Efter kort tid fik junior bid, og jeg måtte give dem ret. Det var havkarudser, som stimen bestod af. Det faktum at denne fisk sjældent opnår størrelser over femten centimeter, tog ikke humøret fra den unge mand, der havde fuldt op at gøre med at sætte nye stumper orm på krogen, da havkarudserne var ret gode til at ribbe krogen for ormestykkerne. Bedre end de var til at hænge fast på krogen, så junior havde en meget dejlig eftermiddag med rigtigt mange hug. Faderen i familien stod og holdt øje med en stang der var monteret med et bundsnørefor­fang med to sandorm. Han fortalte at denne dag var lidt stille, da det ellers var normalt at hente en syv til otte gode fladfisk på en eftermiddag, samt et par pæne torsk i tilgift.

Så står du og mangler et godt sted at tilbringe en hyggelig dags fiskeri er molerne langs havnen i Grenå et godt bud. I særdeleshed fordi der ikke er nogle af disse tåbelige Adgang Forbudt-skilte, som for eksempel Århus Havn er så belemret med.  Som sagt var det kun på det yderste af ydermolen, hvor man ikke måtte fiske.

På en tur rundt på havneområdet stoppede jeg en politipatrulje, der roligt kørte forbi nogle lystfiskere, mens de gjorde et stop hist og her og udvekslede bemærkninger med enkelte af de fiskende. Efter at have fået forklaret mit problem med at finde vej til en bestemt lokalitet på havneområdet, faldt spørgsmålet helt naturligt fra mig. ASig mig er det tilladt at fiske overalt på havnen her i Grenå@? Hertil svarede betjenten på passagersædet: AJa, hvorfor ikke@!. Her brød den anden betjent ind og sagde, at han nu mente, at det yderste af molen var spærret af. Dette kunne jeg jo bekræfte ham i, da jeg havde set skiltet på min tur ud på molen. De fortalte at havnen tiltrak mange lystfiskere og heriblandt en stor del turister, som her kunne finde læ på de dage, hvor vinden var for ubehagelig på de åbne kyststrækninger. De kunne da heller ikke se nogen form for problemer med de fiskende, og skulle der være en sjusket parkering, var det som regel nok med en venlig henstilling om at folk placerede deres køretøj lidt mere hensigtmæssig. Dette kan dog klares ved at køre til føromtalte terminal, hvor der står et meget fint skilt med tydelig afmærkning af de steder, hvor du må parkere.

Nede på hjørnet af Kattegatkajen traf jeg på et ægtepar, som havde ramt et sted med meget fine skrubber, og spanden som de glædstrålende holdt frem, indeholdt et par meget fine eksemplarer som jeg anslog til at holde en vægt over 800 gram, samt yderligere fire stykker der helt klart vejede over pundet. Disse var klart de bedste fisk, jeg så på min havnerundtur, men nu havde fiskerne ude på ydermolen jo også klaget over den noget sløve dag. for meget spændende.