|
|
||||
Vandflyttere til premiereørrederne | |||||
Premieredagene gav Laurits Flowbinner to gode havørreder over 85 cm. Begge havørreder blev fanget på en Grøn Mörrum Vandflytter. Begge fisk blev taget indenfor et meget kort område ud for træet med redningskransen øverst på Pool 2. På selve premieredagen fredag den 28. marts 2008, havde Laurits mere end svært ved at få fiskene til at hænge fast på krogene på de woblere og spinnere, han præsenterede under de to timer han havde fået tildelt på Pool 2 |
|||||
Laurits fortalte om sine genvordigheder med meget forsigtige nap til de forskellige agn. Georgina spurgte, om han havde brugt en grøn rørflue? - Hertil svarede Laurits lidt halvvrissent, at det havde han ikke; men han kunne da godt prøve en. I andet kast var der fast fisk, og Georgina fik en masse gode billeder af fighten af den store ørred, som ville have været dages største havørred, hvis den var blevet indvejet. I stedet valgte Laurits at genudsætte fisken. |
|||||
![]() Mindre en 3 - 4 meter fra det sted hvor premieredagens havørred huggede, var der igen fast fisk og fuldt flex på klingen. Denne gang var Georgina ikke i nærheden med kameraet; men det lykkedes Laurits at får taget et par billeder af havørreden i vandet med fluen i kæften, inden en af tilskuerne tilbød at hjælpe ham med kameraet. Lørdagens havørred var kun et par centimeter mindre en fredagens fisk. Også den blev genudsat selv om flere af tilskuerne meget velvilligt til plads i frysere rundt omkring |
|||||
Billedet er hanlaks som Laurits gode ven David Clarke tog på Pool 4, under en tur til Mörrum i slutningen af august. |
|||||
Laurits Flowbinner - Laurits@flowbinner.dk | |||||