Danmarks Ferskvandsfisk  
           

 Aktuelt nyt

 Laurits Flowbinner

 Artikler

 Billeder

 Fiskerejser

 Fluebinding

 Fluer

 Foredrag

 Guidning

 Kasteinstruktion

 Konsulent

 Links

 Grejanmeldelser

 Bøger & film

 Miljø & vandpleje

 

Danske ferskvandsfisk i nye ord og billeder

Gyldendals nyudgivelse Danmarks ferskvandsfisk er efter gennemlæsning en længe ventet bog. Enkle og letforståelige artikler om de danske ferskvandsfisk samt levesteder, byttedyr, fjender, udbredelse og en masse anden information om de fisk lystfiskeren får på krogen

Alle lystfiskere vil have gavn af bogen. Især forældre og bedsteforældre, der tager barnet/børnebørn med til en nærliggende å eller sø, vil få svar på spørgsmålet: ”Hva’ for en fisk er det?” De mange farvebilleder af danske ferskvandsfisk giver svaret på spørgsmålet og en masse andre spørgsmål, som ungerne måtte stille.

Men også garvede lystfiskere vil få nysgerrigheden stillet. Se blot afsnittet om alle de ørred-varianter, der findes i danske Put & Take-søer. Det er næsten guld værd.

Danmarks ferskvandsfisk er altså en bog, der burde tages med på alle fisketure. Desværre er den lidt for stor til at have i fiskevesten eller i baglommen; men så burde den have sin faste plads i handskerummet i bilen eller indenfor kort afstand hjemme i reolen med fiskebøger, når fotografiet af fangsten skal nærstuderes.

Danmarks Ferskvandfisk

Gunnar Høj Christensn

Jan Kjærgaard Jensen

Gyldendal

ISBN 978-87-0207893-0

Pris: 299,-

 
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         
    Laurits Flowbinner - Laurits@flowbinner.dk