|
|
||||
Svend Saabye udstilling - Odder Museum | |||||
Særudstillingen rummer selvfølgeligt en lang række malerier og tegninger med relevans for fiskeriet og naturen, der stod Svend Saabyes hjerte så utroligt nært. Som kunstner var det her, han fandt sin inspiration og sine motiver. Om fiskeriet sagde han selv, at det var en del af livet - den eneste måde at leve sig med i naturen: Fiskeren ville male, og maleren ville fiske, skrev Saabye om sit livs evige dilemma. |
|||||
Uffe Ellemann Jensen roste udstillingen som noget, der gav et godt indblik i Svend Saabye som lystfisker, og hele den grundighed der var nødvendigt for at kunne holde styr på både maler- og fiskegrejerne på sine mange og ofte lange rejser.
Museumsleder Klaus Markmann overrækker Uffe Ellemann Jensen saksen, der skal bruges til den officielle åbning, mens Marianne ser på |
|||||
Herefter hengav han sig til at sidde og snakke med de to fluebindere, der var inviteret med til receptionen John Rasmussen og Laurits Flowbinner. Især Johns overordentlig smukke klassiske laksefluer på håndsmedede kroge vakte stor beundring; mens Laurits sad og bandt vådfluer fra Svend Saabyes bog Om Fluefiskeri. De tre fluefiskere fik en lang snak om Svend Saabye og hans betydning for dansk fluefiskeri og fluebinding. Og selvfølgeligt en endnu længere snak om fluerne der blev bundet ved bordet. |
|||||
Her var de bare almindelige lystfiskere sammen om Svend Saabyes dejlige hobby og livspassion - Lystfiskeriet
Her fremviser Uffe Ellemann Jensen den antikke wobler han fik som erindringsgave i forbindelse med åbningen af Saabye udstillingen; mens Niels Due Jensen (th) nærstuderer en Silver March Brown |
|||||
Laurits Flowbinner - Laurits@flowbinner.dk | |||||