Blanklaks i Mörrum  
           

 Aktuelt nyt

 Laurits Flowbinner

 Artikler

 Billeder

 Fiskerejser

 Fluebinding

 Fluer

 Foredrag

 Guidning

 Kasteinstruktion

 Konsulent

 Links

 Grejanmeldelser

 Bøger & film

 Miljø & vandpleje

 

Så skete det endeligt. Torsdag den 13. maj blev årets første blanklaks landet i Mörrumsåen i det sydlige Blekinge.

At den virkelig var nystegen ses ikke bare på de lynende blanke sider; men også at Bernd Wischnewski fik laksen på flue i Pool 16, der ligger alleryderst mod Pukaviken. Laksen vejede 9,38 kilo og havde en længde på 98 centimeter.

Der havde været mange bekymrede udtalelser om laksenes udeblivelse og masse af dommedagsteorier om hvorfor; men nu lå den første laks altså på land til stor lettelse for rigtig mange lystfiskere.

To dage senere slår Henrik Persson til med en blankfisk på for yderligere at bevise at der nu igen er laks i Mörrumsåen. Denne gang blev laksen fanget en kilometer eller så længere oppe i Pool 12. Igen faldt laksen for en flue og blev vejet til 11,74 og målte 108 centimeter.

Men nu vil de mange bekymrede straks sige at to blanklaks ikke helt lever op til de løfter Mörrum har givet hidtil i den første del af sæsonen, så det bliver spændende at følge fangsterne de næste uger.

 
         
         
    Laurits Flowbinner - Laurits@flowbinner.dk