Premierefiskeriet i Mörrum  
           

 Aktuelt nyt

 Laurits Flowbinner

 Artikler

 Billeder

 Fiskerejser

 Fluebinding

 Fluer

 Foredrag

 Guidning

 Kasteinstruktion

 Konsulent

 Links

 Grejanmeldelser

 Bøger & film

 Miljø & vandpleje

  Stefs Lystfiskergrej følger op på sidste års succes med at arrangere fiskeri i Mörrumsåen lige efter premieren

Georgina Lomasney og Laurits Flowbinner er udset til at stå for guidningen.

I 2011 fiskes der følgende dage lige efter premieren den 25. marts - 28. - 29. & 30. marts. Det er meningen at deltagerne skal dukke op sidst på eftermiddagen søndag den 27. marts, hvorefter alle fordeles på overnatningsstederne.

Når det er overstået mødes alle til en kort tur langs Mörrumsåen nær Sportsfiskekontoret midt i Mörrum, hvorefter det er tid til velkomstmiddagen på Laxerian, der ligger med udsigt over Mörrumsåen

 
         
 

Kronolaxfisket i Mörrum har givet Stef’s Lystfiskergrej et rigtig godt tilbud, der gør det muligt at arrangere en guidet tur til den verdenskendte Mörrumså for 15 personer til rigtig fornuftig pris.

Vi har bedt Laurits Flowbinner og Georgina Lomasney om at guide os. Tilsammen har de 40 års erfaring med fiskeriet i Mörrum og har deltaget i premierefiskeriet gennem mange år, og har fanget fisk næsten hvert eneste år. Både på flue, wobler og spin.

Georgina og Laurits har fisket i Mörrumsåen gennem alle perioder i sæsonen, der løber fra den sidste fredag i marts og frem til og med 30. september. Men specielt det tidlige fiskeri ved premieren og den første tid derefter holder de meget af.

Udover at de havørreder, der har stået i åen hele vinteren som oftest kæmper bedre end efterårsørrederne, så har de senere år budt på rigtig mange flotte nystegne blankfisk. Hvilket udgør den helt store udfordring for lystfiskeren.

Georgina havde stor succes med en gruppe kvinder i 2010 og derfor igen udset til at guide et hold udelukkende bestående af kvinder. Mens Laurits guider de mandlige deltagere

 
         
 

Forårsfiskeriet i Mörrum

Når man skal fiske i Mörrum for første gang, skal man huske på, at det er nogle af verdens største laks og havørreder, der opholder sig i åen, og det stiller store krav til udstyret. Det behøver ikke at være dyrt grej; men line og kroge skal være af den bedste kvalitet. På denne tur er en tung kystudrustning rigeligt til at klare kravene.

Spinnefiskeri:

På grund af vandmængden og de store fisk er det vigtigt at have en spinnestang i 9 – 10 fods længde, der kan klare blink, spinnere og woblere mellem 20 og 40 gram. Hjulet skal være forsynet med mindst 200 meter frisk line med en brudstyrke på minimum 8 kilo – gerne mere.

Spinflue er blevet meget populært gennem de senere år, og er en utrolig effektiv metode.

De fleste kendte woblere, spinnere og blink er alle effektive; men der er dog nogle agn, der klart skiller sig ud som storfangere i den tidlige del af sæsonen.

Ambulance farvede Rapala-woblere (gerne leddelte), ABU’s Hammer-blink, Mepps Flying Condom og grønne, brunorange og blå Sea Trout kystwoblere er alle uhyre effektive fisket på den rigtige måde.

 
         
 

Fluefiskeri:

De lokale bruger tohåndsstænger på mindst 12,5 fod. Alt efter vandstanden bruges der synkende eller hurtigt synkende liner først på sæsonen.

En flydende line skal suppleres med hurtigt synkende forfang monteret med tunge fluer. Forfangsspidsen skal have en brudstyrke på minimum 8 kilo; men kender man ikke vandet, er kraftigere forfang at foretrække. Hvilket også kan være nødvendigt for at placere de tunge fluer ordentligt.

Langt de fleste foretrækker fluer i røde, orange eller lyst brune nuancer; men Georgina og Laurits anbefaler så absolut fluer i orange, grøn, lime og chartreuse farver.

Vi har sammensat en tur, hvor deltagerne oplever det verdenskendte fiskeri på Poolerne 1 – 32 lige omkring byen Mörrum.

Fiskeriet foregår mest på de mange fisk, der endnu opholder sig i store mængder oppe i åen; men de senere år har blanke opgangsfisk udgjort op mod en femtedel af fangsterne og flere af disse har vejet over de 6 kilo. Altså rigtig flotte trofæfisk.

Men nedgængerne er så absolut ikke at foragte, da de bedste eksemplarer ofte runder 1-tallet på Fultons Ørredskala

Maksimalt 15 deltagere – Der arrangeres en informations aften, hvor der vises film og billeder fra fiskeriet i Mörrum. Her får du adgang til alle relevante informationer om fiskeriet, agn, regler og andet vedrørende Mörrum.

Hent brochuren her i PDF-format

Se Georgina i aktion på Pool 2 - Premieren 2010

Tilmelding her

 
         
    Laurits Flowbinner - Laurits@flowbinner.dk