|
|
||||
Tak for Skindvingerne! |
|||||
En ung mand på vej mod linje 55 standsede Laurits Flowbinner på P-pladsen ved Harlev Put & Take med spørgsmålet: ”Det er Laurits? Er det ikke?” Det var jo svært at benægte, så Laurits sagde ja. Den unge mand forsatte: ”Tak for at du skrev om skindfluerne. Dem har jeg godt nok fanget mange fisk på!” Herefter ville Laurits vide, hvilke farver den unge fluefisker brugte, og fik svaret: ”De er bundet næsten i alle tænkelige farver, og jeg har fanget på røde, orange, hvide og sorte eksemplarer.” Nu gik de videre til at tale om de forskellige farvers fordele, hvor Laurits sværgede til de chartreuse nuancer, og kunne sætte trumf på med en kroget fisk en times tid tidligere. Nu ville Laurits vide hvordan fiskeriet var gået, hertil fortalte fluefiskeren, at han stoppede fordi nyindkøbet fra dagen før – en Hardy Marksman klasse 5 – var knækket under fiskeriet, og derfor var nød til at slutte fiskeriet, selvom han for første gang i sit liv havde købt et dagkort til Harlev Put & Take for at nyde fiskeriet med nyerhvervelsen. Herefter hastede han videre for at nå bussen klokken 11.13. |
|||||
Laurits satte sig ned på en af bænkene og følte sig taknemmelig, da rosen for skindfluerne var udtrykt på trods af skuffelsen over en knækket fluestang og dermed ødelagt fiskeri. Tankerne gik med det samme til Søren Eis, der var den første som kom på idéen med skindvingerne til fiskeriet i Harlev Put & Take. Søren er et fantastisk eksempel at ”fluen” som begreb altid kan udforskes og udfordres. Søren har fisket laks i Norge siden han var ti år gammel, og halvtreds år senere søger han stadig nye fluemønstre til laksefiskeriet. Og når laksesæsonen er slut er fiskeriet i Harlev Put & Take en fuldgod erstatning for eksperimenterne. Gennem de senere år Harlev Put & Take været genstand for en lang række af Sørens udfordringer af ”fluens” udseende, funktionalitet og form. Harlev P&T ligger meget tæt på hjemmet i Stautrup og direkte på vejen til/fra arbejde, så et par timers opladning eller afslapning blev ofte til nyt tankespind om, hvorledes fedtfinnefisk kunne lokkes til at hugge på utrolige/utænkelige kreationer. |
|||||
Så det er altså Søren Eis, der skal takkes for opfindelsen af Harlev P&T-Skindvingerne. Det eneste Laurits havde gjort i denne sammenhæng var at tilsætte et par kuglekædeøjne, og derefter skrive en et indlæg i Sportsfiskeren om Sørens fortræffelige fluer, og sidenhen lave en række fluer til www.harlev-pt.dk med mønstrene. I de nævnte mønstre var der for et syns skyld lavet en krop af UTC Mirage Tinsel og en fin sølvrib af Lagartun Oval X-strong, Fine. Men mange fangster har bevist at Skindvinger bare med krog, bindetråd, vingestrip og kuglekædeøjne er mere end nok. Søren har i flere tilfælde fået fisk på Skindvinger, der bare lå og flød i overfladen. Søren har altså bevidst brugt de halvstore fluer som tørfluer. Skindvinger uden belastning er fyldt med luft mellem hårene, og Søren har dermed udnyttet det klare faktum, at regnbueørreder er utroligt nysgerrige og lader intet uprøvet, når de først har været i P&T-søen nogle få dage. |
|||||
Laurits Flowbinner - Laurits@flowbinner.dk | |||||