|
|
||||
Super-hoveder fra Scienticfic Anglers. Test 1 |
|||||
Laurits Flowbinner har lavet yderligere test med disse fantastiske skydehoveder, som kan ses herunder: Se resultaterne af test 2 her: Se resultaterne af test 3 her: Scienticfic Anglers har sat en ny standard for skydehoveder til to-håndsstænger med serien Mastery Atlantic Salmon Shooting Head. Særkendet ved disse skydehoveder er, at de alle er vægtede højere end der er normalt for linevægtene AFTMA-klasserne. Derfor var det selvfølgeligt med en vis skepsis Laurits Flowbinner gik ind til testen. I de mere end 25 år Laurits Flowbinner har brugt skydeliner, har han aldrig oplevet en line, der ikke ”lige skulle rettes til eller forandres.” Men denne meget komplette serie af skydehoveder til to-håndsstænger med færdigmonterede løkker behøvede overhovedet ingen form for justeringer. Et skydehoved beregnet for en AFTMA klasse (efterfølgende = #) 8/9 to-håndsstang med en højeste vægtangivelse på 29 gram sættes i Mastery Atlantic Salmon Shooting Head # 8/9 til 34 gram. |
|||||
|
|||||
Der var ganske vist en meget god medvind, der virkeligt var med til at give linen flugt ud over søen; men det var helt klart opbygningen og balancen i Mastery Atlantic Salmon Shooting Head’en, der gjorde, at det efter ganske få yderligere kast var muligt at skyde flere meter af selve baglinjen også. Hele tiden mens det 12 fod lange forfang var strakt flot ud.
Altså var der tale om kast på over 40 meter mange gange under testen. Der var som nævnt en særdeles god medvind; men skydehovederne fra Scienticfic Mastery Atlantic Salmon Shooting Head var udslaget for muligheden af de lange kast. |
|||||
Til sidst blev vi så modige, at vi satte et 38 grams skydehoved på en Scierra HM+ #8/9 (anbefalet kastevægt = 27 – 29 gram). Igen så vi skydehovedet flyve langt ud over søen, uden at stangen på nogen måde virkede overbelastet. En helt fantastisk oplevelse. |
|||||
De færdigmonterede løkker virker særdeles solide, og overgangene mellem de dele som linerne består af (for eksempel flydende til synke 3) er utroligt elegant udførte. Desuden er farvekodningerne på linerne meget tydelige (selvom der er en lille fejl i en enkelt farvekombination), og derfor er det let at holde styr på de enkelte hoveder.
Prisen for de enkelte skydehoveder i serien ligger under 500,- kr. og det er en fornuftig pris for så velafbalanceret skydehoved. |
|||||
Laurits Flowbinner - Laurits@flowbinner.dk | |||||