Mörrumspremieren 2013  
           

 Aktuelt nyt

 Laurits Flowbinner

 Artikler

 Billeder

 Fiskerejser

 Fluebinding

 Fluer

 Foredrag

 Georginas sider

 Guidning

 Kasteinstruktion

 Konsulent

 Links

 Grejanmeldelser

 Bøger & film

 Miljø & vandpleje

 Havnens Lystfiskere

 

 

 

Der er flere dage, der sådan gennem året ligger helt fast. Lad os nu bare tage Juleaften, der jo altid falder den 24. december. Påskedag, der altid er en søndag. På samme måde kan man også fast indskrive premieren på Mörrums Kronolaxfiskes strækninger omkring Mörrum i det sydlige Blekinge. Her har premieredagen gennem en længere årrække faldet på den sidste fredag i marts. Således også her i 2013 hvor datoen er 29. marts.

Allerede i den grå morgenstund med et let snefald er stemningen elektrisk. Omkring klokken syv klargør en lystfisker som det første fangstnettet på parkeringspladsen ved Røgeriet over Pool 17’s vestside før alt det andet grej hales ud af bilens bagagerum. Joh - Optimismen fejler intet.

 
         
 

Ved Kronolaxfiskets kontor er de første tilskuere allerede mødt frem klokken 7.30 – Vandstanden og især vandtemperaturen diskuteres indgående, og de heldige lystfiskere, der har fået kort på premieredagen, får masser af gode råd på vejen til fiskepladserne. Råd der lige så velmente, som de er divergerende alt efter hvem, der nu lige har sin helt egen mening om netop dette års forhold i Mörrumsåen. En premierestart helt på vanlig vis.

Klokken 9.00 affyrer Mörrums Kronolaxfiskes nye Pladschef Ola Söderdahl for første gang kanonen til en ny sæson. Ved pressemødet tre timer senere sammenfatter formanden for Sportsfiskarna, Joakim Ollén premierestarten således: ”Början var bra. Det var kallt; män början var bra.” Indimellem skete der dog ting og sager, selvom mange syntes fiskeriet gik noget trægt. Jesper Pedersen fra Køge fik i løbet af formiddagen tre fisk på Pool 1, hvoraf de to var regnbueørreder. Det pudsige var at Jesper var omringet af flere ”kändisar” med Mikael Frödin i spidsen; men Jesper var den eneste som fik noget på fluen det første lange stykke tid. Frödin fik dog flere gode fisk på fluen i løbet af dagen

 
         
 

Ellers var flere danskere i kamp med storlaksene fra Mörrumsåen; men desværre var der tale om nedgangsfisk og specielt hunner som skulle genudsættes. Men mål på 100 og 105 cm vidner om potentialet i Mörrumsåen. Benny Arildsen måtte genudsætte en laksehun på over én meter på Pool 17 midt på formiddagen; men fem minutter før poolbyttet klokken 13.00 fik han sit livs hug. Da en hybrid på 83 cm og 5,58 huggede ude midt i strømmen. Benny måtte kæmpe hårdt for at holde fisken fra at gå under broen og ned i Kungsforsen.

 
 
         
 

Dagens mest skuffede lystfisker var toårige Carl der havde medbragt hjul og en halv stang og slet ikke kunne forstå, at han ikke fik lov at dyste med de store fisk i Mörrumsåens Pool 1, selvom farmand fiskede længere nedstrøms.

Premieredagen bød på fangst af i alt 211 fisk Hvis du vil se hvordan det er gået fiskevennerne, så tjek lige: www.sveaskog.se/sv/morrum-lax/fangster1/

 
 
         
     
         
     
         
         
         
         
         
         
    Laurits Flowbinner - Laurits@flowbinner.dk