|
 |
|
|
Fremragende fluefiskeri i Harlev Put
& Take |
|
|
|
|
|
|















|
|
Fremragende
fluefiskeri i Harlev Put & Take
Her i uge 37 har Harlev Put &
Take budt gæsterne på et fremragende fluefiskeri i vand så klart at man skal
langt op i Lappland for at finde noget tilsvarende. Efter grødeskæringen i
uge 34 er forholdene blevet næsten noget nær perfekte for fluefiskerne i den
nordlige af søerne derude.
|
|
|
|
|
|
Både
tirsdag og torsdag eftermiddag besøgte Georgina Lomasney og Laurits søerne i
Harlev Put & Take. Det gav fisk til dem begge på fluen. Selvom de fleste
andre brugte store tørfluer så valgte Georgina og Laurits at fiske med det
gammelkendte mønster - Blackbird Flymph.
Tirsdag måtte Laurits erkende
at han med dagens fangst havde fanget den mindste fisk han nogensinde havde
fanget i Harlev Put & Take.
|
|
|
|
|
|
Torsdag
var turen kommet til Georgina, der selv om hendes fisk var centimeter større
end Laurits', så havde hun også skrabt bunden rent størrelsesmæssigt.
Til gengæld var de to store
fisk de fik henholdsvis tirsdag og torsdag af en god størrelse omkring de to
kilo, og begge fisk var flot orange i kødet, da fileterne blev skåret ud
hjemme ved køkkenbordet først på aftenen.
|
|
|
|
|
|
Andre
fluefiskere havde også flotte fangster de pågældende dage. Blandt andet
Jeppe Reichardt, Åbyhøj, der om mandagen havde fanget fem fine
regnbueørreder på en stor majflueimitation han tilfældigvis havde liggende i
æsken. Om tirsdagen var han kørt forbi Jan & Bo's Lystfiskershop på
Silkeborgvej, hvor han købte en stor græshoppeimitation, som kunne flyde
højt og længe. Det gav han fire regnbueørreder i løbet af tirsdagen.
|
|
|
|
|
|
Torsdag
eftermiddag var det igen en flot efterårsdag og denne dag var det anden af
stamkunderne hos Harlev Pur & Take, der tog for sig af de fine fisk. Henning
fra Søften tog to flotte regnbueørreder på en flue, han beskrev som en
"lille grålig nymfe med lidt fjer der stritter ud", som Henning sagde, da
han fremviste fluen for Laurits Flowbinner. Laurits mente til gengæld, at en
flue, der var omkring en størrelse 8, ikke var nogen lille flue; men det
mente Henning nu nok den var, i forhold til de store Montana'er og Wolly
Bugger'ere andre brugte i søerne.
|
|
|
|
|
|
|
Laurits Flowbinner -
Laurits@flowbinner.dk |
|