|
|
|||
Frank Jensen på slap line | ||||
|
||||
Frank Jensen Frank lovede at tage årets første fluebinding og han satte os alle i gang med sine variationer over et par kendte mønstre
|
||||
Low-water Phatakorva
Rør: Kobberrør på ca. 1 tomme med en foring af plastrør, plastrøret skal være 14 mm længere end kobberrøret. Bindetråd: Hvid og sort Tag: En lille strimmel (1,2-1,4 mm bred)orange lazerwrap ovenpå hvid bindetråd og holografisk guldtinsel Hale: meget lille tot (14 tråde) rød-orange-gulligt kunststof fx glo-brite eller organza Krop: Ingen kropsmateriale, kun kobberrør som helst skal være godt anløbet i æggevand eller anden svovlforbindelse så det ikke står blankt Vinge: En lille tot (12 hårstrå af dækhårene og 14 hårstrå af uldhårene) hot orange polarrævshalehår. Mellemvinge: En lille tot (8 hårstrå af dækhårene, ingen uldhår) gråbrun egernhale Mellemvinge 2: En lille tot (15 hårstrå af dækhårene, ingen uldhår) sølvrævehale farvet en brunlig nuance med lidt orange i og med sorte spidser Overvinge: nogle få ( 5 dækhår) blanke, sortfarvede hårstrå fra ryggen af en europæisk bæver eller fra en vaskebjørn Cheeks: junglecock Lak: Sort eller klar Krog: Thorkild og jeg anvender udelukkende Owners Grizzly i størrelser fra 3/0 -2, da vi anser denne krog for den bedste til at holde en stor fisk og p.g.a. krogens meget specielle spids kan den godt slås fast til bøjningen selv i plovskærbenet i overmunden, desuden har den en mikroskopisk lille modhage, så den er nem at få ud af undermålere. Perle: mellem rørfluen og krogen anbringes en 3-4 mm plastperle i chartreuse eller rød, det giver god farven og gør at vingen selv kan komme fri af krogen, hvis den bliver snurret rundt i en strømhvirvel. Forfang: Frog Hair grøn udgave (endelig ikke den grå udgave, der er alt for stiv til dette brug) fluorocarbon 0,43-0,23 brugt som en tippet op til en lille metalring, der afslutter den taperede del af forfanget. Længden afhænger af vandets fart og klarhed, jo klarere og hurtigere jo længere og tyndere skal tippen være for at få fluen ned. Vi har været oppe på at bruge forfang med en samlet længde af 30 fod når fiskene er sky. |
||||
Black Pennell i Frank Jensens udgave Krog: Wilson single st 12. Denne krog har jeg valgt fordi den i forhold til vægten er ganske stærk og fordi den har et rimeligt bredt kroggab. Den er ikke stærk nok til at holde en større fisk (+3 kg) i det første udløb, så der må man lade fiske løbe nogenlunde frit. Krop: Sort floss silke Rib: Tynd massiv sølvtråd Hackle: Sort eller meget mørk hanehackle som skal være lidt længere i fjerstrålerne end krogens totallængde. Bindetråd: Sort eller meget mørk Lak: Sort eller klar Fluemønstret er gammelt, det er tillagt Henry Cholmondeley-Pennell i 1860. Det er nu sandsynligvis meget ældre. Der findes en lang række forskellige udgaver, som jeg har prøvet nogle få af. Jeg er endt med nedenstående udgave som virker rigtig godt for mig. Jeg tillægger det rigtigt meget vægt at holde fluen så let som muligt for at få det maksimale liv i den. Bindemåde Gør bindetråden fast 3-4 vindinger fra krogøjet så der bliver plads til et fint lille hoved. Find den rigtige hacklefjer og strip overflødige fjerstråler bort. Bind hacklefjeren ind med skaftet parallelt med krogskaftet og ovenpå det . Fjerens yderside skal vende mod binderen. Gør den godt fast med 3-4 tørn, klip skaftet skråt af, placer en tørn over spidsen af fjeren. Bind sølvtråden fast med 3-4 tørn, træk lidt i den så den kommer til at ligge med enden mod enden af hacklefjeren, så der bliver så lille en overgang som muligt. Bind floss-silken ind og gør fast med 3-4 tørn og gentag proceduren fra før og kør bindesilken tilbage mod krogøjet. Nu er vi klar til at tørne kroppen som skal starte ca 3-4 mm fra den lodrette linje fra krogspidsen og op på skaftet. Dan en pænt tilspidset krop evt cigarformet som en perfecto, til dem der ikke ryger cigarer, se formen på den her http://en.wikipedia.org/wiki/Cigar#Size_and_shape Kør så sølvtråden en gang rundt om krogskaftet som en mini-tag og derefter i en smuk spiral hen mod krogøjet og bind fast, lad være med at klippe sølvtråden, bræk den i stedet ved at vrikke den frem og tilbage, medens der holdes stramt med bindetråden, på denne måde fremkommer der en lille hage, som gør at ribben ikke nær så let trækkes i stykker. Hvilken vej man vil tørne bindetråden er der delte meninger om, jeg tørner den altid modsat floss-silken for at få maximal reflekterende virkning. Men når den er bundet ned, giver jeg den altid et lille strøg lak for at forhindre at fiskenes tænder ripper kroppen op alt for hurtigt. Nu tørnes hacklet frem mod kroppen 1-1½ gang og bindetråden tørnes igennem hacklet mod øjet helst uden at binde nogen af fibrene ned. Bindingen afsluttes med et par halvstik eller en whipfinish så man får et lille fint konisk hoved, hacklefjeren skæres fra og der sluttes med en lakering. Fiskemåde Jeg har brugt fluen med stor succes til kystørred når de går på lavt vand eller når man ser dem ringe. Kast den ud lidt fra fisken og giv nogle forsigtige nøk i linen, det får fluen til at ”hoppe” i vandet. Til laks har jeg med held brugt fluen når vandet er lavt og klart og varmt. Hvis man binder fluen i mindre størrelser er det også en god flue i åen til ørred og stalling både opstrøms og nedstrøms. |
||||
Til toppen |