Flere og flere steder langs elve og søer i det nordlige Sverige gør man en speciel indsats for at bevare og forbedre fiskebestanden, så også kommende generationer har noget at fiske efter.

Hos Ammarnäs Fiskecentrum foregår fiskeriet i tæt samarbejde med den lokale Fiskevårdsförening. Da Ulf Johansson og Bodil Wollan efter sabbatår i 1998 valgte at satse deres fremtidige arbejdsliv på lystfiskerturismen valgte de Ammarnäs som udgangspunkt for deres nye virksomhed – Ammarnäs Fiskecentrum.

Efter at have besøgt Ammarnäs som turister siden slutningen af tresserne og efter at have drevet det lokale supermarked i en årrække, så var de bekendt med områdets kvaliteter, og folk i området vidste, hvem de var. Det var derfor let at få en dialog i gang med de lokale fiskeretsejere i Ammarnäs Fiskevårdsförening.

Først startede man med at forhøje mindstemålet på ørred og stalling fra henholdsvis 25 og 20 cm til de nugældende 40 cm for ørrederne og stallingernes 35 cm. Når det gælder de store Ammarnäs-ørreder, så skal alle hunner sættes ud. Det næste skridt var at uddanne en række fiskeribetjente, der meget ofte er ude i områderne for at sætte en stopper for ulovligt fiskeri.

Der er også indført en specielfluefiskestrækning med Catch & Release på alle fisk i Vindelälven. Denne strækning er nu kun åben for fire lystfiskere per dag; mens der tidligere var otte på strækningen ad gangen. Desuden får strækningen lov til at hvile uforstyrret i tidsrummet fra 03.00 til 12.00.

Samarbejdet har ifølge Ulf Johansson været til stor glæde både for Ammarnäs Fiskecentrum og Ammarnäs Fiskevårdsförening. Sidstnævnte som består af fiskeretsejerne i området har øget omsætningen fra 20.000,- Skr. I 1998 til 215.000,- Skr. I 2004. Bare på Sjöforsen er omsætningen steget fra 22.000,- Skr. til 75.000,- Skr. fra 2002, selvom der nu er færre lystfiskere på strækningen.

Ammarnäs Fiskecentrum råder selv over tre forskellige områder, hvor der ikke sælges fiskekort til. Disse områder er kun åbne for lystfiskere, der deltager i guidede ture. Stedet arbejder på at få flere vande til rådighed af samerne og Länsstyrelsen for Västerbottens Län; men ifølge Ulf og Bodil på Ammarnäs Fiskecentrum er Länet ikke særligt lydhøre for forslag til samarbejde.

Det har givet sig udslag i at der er dannet et lokalt Ammarnäs Råd, hvor lokalbefolkningen prøver at overtage administrationen af flere og flere af de naturområder, der nu bestyres af Västerbottens Län. Et arbejde som folkene bag Ammarnäs Fiskecentrum er særdeles aktive i. For som Ulf siger; Vi er altså bedre til at tage hånd om vore egne naturområder end folk, der sidder hos Länsstyrelsen i Umeå mere end 400 kilometer væk eller i regeringskontorerne i Stockholm.

På trods af at vandfly og helikoptere både larmer, bruger uforholdsmæssig meget brændstof og er med til at forurene naturen, så forsvarer Ulf fra Ammarnäs Fiskecentrum brugen af disse transportmidler med at handicappede og gangbesværede, også skal have adgang til de sjældne og vanskeligt tilgængelige naturoplevelser. Brugen af fly og helikoptere er også med til at gøre fjerne fiskesteder interessante og dermed med til at øge disses værdi gennem en bedre tilgængelighed. For det er ikke mange lystfiskere, der vil bruge to dages vandring hver vej til et fjernt fiskevand på en kort uges fisketur på fjeldet; mener Ulf Johansson fra Ammarnäs Fiskecentrum.

Yderligere oplysninger på: http://www.ammarnasfishing.com/

Små store oplevelser. - En artikel om en helt speciel oplevelse ved Ammarnäs

Klokken var kvart over et om natten, og mismodet på grund af manglende hug fra de store Ammarnäsørreder begyndte at melde sig. Ligesom længslen efter soveposens varme blev mere og mere markant.

Fiskeriet var foregået ved Harabacken et godt stykke nedstrøms Ammarnäs. På vejen hjem blev bilen stoppet lige nedstrøms skiltet, der markerer afslutningen af Sjöforsen. Stedet havde tidligere givet pæne stallinger, og et par gode stallinger på land ville helt givet styrke selvtilliden en del før indslumringen i soveposevarmen.

Ringene i vandet neden for den nyanlagte vej havde ikke helt den størrelse som tidligere var set. Men et par enkelte ringe mindre end 10 meter fra land gav dog løfter om lidt afstivning af selvrespekten.

Den lille klasse 4 stang afløste den tunge 8’er stang, der var brugt til ørrederne. Yderst på 0.16 forfanget blev der monteret en lille Adams tørflue suppleret med en meget lille vårfluepuppe som ophænger.

Allerede i tredje kast var der fast fisk; men fighten artede sig overhovedet ikke, som om det var en stalling, der havde taget tørfluen for enden af forfanget. Først efter mere end fem minutters hård fight i forhold til fiskens størrelse, blev det klart, at der var tale om en helt.

Yderligere nogle minutter senere kunne en helt på 36,5 cm løftes op på stenen. Tre kast senere tog en noget større helt den lille vårfluepuppe. En endnu længere fight fulgte, og da fisken på 41,5 cm var sikkert på land blev fruen hentet. Hun skulle prøve at fange sin første helt nogensinde.

Mere end tredive inciterende minutter gik der, inden endnu en helt tog fluen. En lang fight fulgte og fruen måtte erkende, at helten var en fighter for Herren i forhold til sin størrelse.

Mismodet og længslen efter soveposevarmen var helt glemt. Der kunne formodentlig være landet mere end et dusin gode helt, hvis fiskeriet var forsat. I stedet blev fiskenes ringe i vandet betragtet gennem længere tid, før end vi igen var hjemme mere end to timer senere.