Gør Ambassadeur’en forårsklar. - 05. februar 2005
       

 

Gennem det sidste års tid har jeg flere gange fået henvendelser fra andre lystfiskere omkring vedligeholdelsen af ABU’s multiplikatorhjul. Mine Ambassadeur-hjul har da heller ikke set en dråbe olie i de henholdsvis fem og fire år jeg har været indehaver af hjulene. Så for at kunne rådgive læserne på bedste vis pakkede jeg hjulene ned i de tilhørende poser og tog op til Pure Fishing i Randers, som forhandler ABU-hjulene i Danmark. Flere forhandlere har nemlig omtalt deres hjuldoktor Flemming Pedersen i særdeles rosende vendinger.

Flemming fortæller, at det absolut vigtigste i forbindelse med vedligeholdelsen af Ambassadeur-hjulene er at holde dækselskruen på håndtaget smurt, så den ikke irer til, og dermed gør det umuligt at komme til at vedligeholde hele geardelen af hjulet. Men inden du går i gang er det fornuftigt at dække mahognibordet grundigt til med et underlag, der kan tåle olie og fedt, og som gør det nemt for dig at se de enkelte dele, der lægges på underlaget i den rækkefølge, som de tages ud af hjulet.

Billede 1:

Det vigtigste i vedligeholdelsen af ABU’s Ambassadeur multiplikatorhjul er sørge for at dækselskuen aldrig irer til, så du ikke kan komme til at vedligeholde hjulet geardel.

 

 

 

 

Efter at dækselskruen er fjernet, løsner Flemming de tre skuer i geardelens gavl og fjerner hele geardelen fra resten af hjulet. Det næste Flemming gør er at tage knivbolten ud af evighedsskruen og lægge hele det adskilte lineførersystem ned i en lille skål med renset benzin.

Billede 2:

Knvibolten skrues ud af lineføreren, så du kan komme til at rense evighedsskruen og lineføreren.

 

 

 

 

Nu renses det hele grundigt med en gammel tandbørste, hvorefter selve røret til lineføreren renses med en vatpind, der er dyppet i den rensede benzin.

 

Billede 3:

Alle Ambassadeur-hjulets løsdele renses bedst i renset benzin og med brug af en gammel tandbørste. Her er det evighedsskruen der får en omgang.

 

 

 

 

Når dette er gjort, giver du evighedsskruen et godt lag rødt Mobil Lithu SHC222 fedt. Så samler du igen lineførersystemet og slutter af med at give gevindet til knivbolten en gang fedt inden den skrues i.

Billede 4:

Mobil Lithu SHC222 er hjuldoktor Flemming Pedersens vidundermiddel, når der skal bruges fedt på Ambassadeur-hjulets dele.

 

 

 

 

 

Billede 5:

Når lineførerdelen samles igen er det vigtigt at evighedsskruen og gevindet til knivbolten får en gang fedt.

 

 

 

 

 

Hele hjulrammen renses grundigt. Specielt skal du være opmærksom på ansamlinger af skidt omkring hjulfoden. Til sidst smøres hele rammen ind i Axolin Polish, som indeholder silicone og derfor er meget smudsafvisende.

 

Billede 6:

Flemming Pedersen renser hjulrammen grundigt inden den smøres ind med en klud der er vædet med Axolin Polish.

 

 

 

 

 

Geardelen skilles nu ad og alle skruer, skruehuller og flader gennemgås for tæring og skrubbes med renset benzin og de bevægelige dele og tandhjul gives et lag fedt. Låsering og metalskiver fjernes, stjernehjulet skrues af, gearet fjernes og fjederlåsen tages ud. Alle delene i forbindelse med udløsermekanismen gives et lag fedt inden det hele samles igen.

Kobberpladerne ved bagstoppet skal være lukket på det sted, hvor den er højest, og alle berøringsflader og bevægelige dele gives en gang fedt. Derefter kontrolleres bremseskiverne, der er lavet af kulfiber, og renses grundigt. Flemming anbefaler dig at skifte bremseskiverne, når du nu alligevel har hjulet skilt ad.

Billede 7:

Det er vigtigt at kobberpladerne i forbindelse bagstoppet lukker helt sammen, for at bagstoppet fungerer korrekt.

 

 

 

 

 

Når du samler bremsen igen, skal du huske at lægge skiftevis bremseskive og metalskiver ned i den rigtige rækkefølge. Og husk så! – Ingen fedtede fingre på bremseskiverne. Bremsen skubbes på plads og skruerne spændes med en almindelig skruetrækker uden brug af vold.

 

Billede 8:

Når bremsen skal samles lægges bremseskiver og metalskiver skiftevis ned, uden at de berøres af fedtede fingre.

 

 

 

 

 

Gavldækslet i hjulets knarredel skrues af, knarren tages ud og gøres rent med renset benzin. Hvorefter akslen i tandhjulet smøres med TriFlo og tænderne på tandhjulet og fladerne, hvor knarren skal sidde, gives en gang fedt, inden knarredelen samles igen.

Billede 9:

Når knarredækslet er skruet af, tages knarren ud og alle flader og bevægelige dele gives en gang fedt.

 

 

 

 

 

Nu er du efterhånden klar til at samle hjulet igen; men inden du gør det, giver du lige alle skruer, skruehuller og gevind et lagt fedt. Inden stjernehjulet sættes på plads gives akselgevindet et lag Rucol Foodloop fedt – vandhanefedt, der er vandafvisende. Når håndtaget er sat på plads, er det igen vigtigt, at du husker at give skruen og gevindet ved dækslet en gang vandafvisende fedt.

Billede 10:

Gevindet ved stjernebremsen gives en gang fedt, inden stjernebremsen igen monteres på hjulet.

 

 

 

 

 

Billede 11:

Alle gevind og skruehuller gives en gang Mobil Lithu SHC222 fedt inden hjulet samles igen.

 

 

 

 

 

Inden stjernehjulet sættes på plads gives akselgevindet et lag Rucol Foodloop fedt – vandhanefedt, der er vandafvisende. Når håndtaget er sat på plads, er det igen vigtigt, at du husker at give skruen og gevindet ved dækslet en gang vandafvisende fedt.

Billede 12:

Husk så til slut at give skrue og skruehul ved dækslet en gang vandafvisende fedt for at undgå at skruen irer til, så du ikke kan komme til at vedligeholde hjulets geardel.

 

 

 

 

 

Til sidst giver du hele det samlede hjul en ordentlig omgang med kluden med Axolin Polish, og du vil nu blive særdeles overrasket over den meget synlige forskel. Du vil dog blive endnu mere overrasket når du begynder at køre rundt med håndtaget, og opdager hvor gnidningsløst alle dele nu bevæger sig.

Billede 13:    05 LEGO AMBAS-13.JPG

Til sidst gives hele det samlede hjul en ordentlig omgang med Axolin Polish, som indeholder silicone, og derfor er særdeles smudsafvisende.

 

 

 

 

 

 

 

Flemming Pedersen opfordrer dig til at løsne stjernebremsen helt når du afslutter fiskeriet og så skylle hjulet af under den lunkne hane, når du er kommet hjem fra fisketuren og så først pakke hjulet væk, når det helt tørt igen.

Billede 14:    05 LEGO AMBAS-14.JPG

Udslidte bremseskiver, som den til højre, bør udskiftes, når du alligevel har Ambassadeur-hjulet skilt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her kan du købe de forskellige ting til reparationen af dit ambassadeur Multihjul:

 

Axolin Polish

Axolin, Aksel Kiersvej 26, 8270 Højbjerg

 

Mobil Lithu SHC222

Bdr. Dahl, Århus eller Randers Teknisk, Randers

Kan eventuelt skaffes gennem din lokale tankstation

 

Rucol FoodLoop

Bdr. Dahl, Århus eller Randers Teknisk, Randers

Kan eventuelt skaffes gennem din lokale tankstation

Ovennævnte midler kan med fordel købes af nogle lystfiskervenner eller en forening, da der er rigeligt til flere års forbrug for den almindelige lystfisker.

 

 
Til top  

Århus Stiftstidende & Randers Amtsavis